Line Ulrikka Pedersen - Scrum Master

"Jeg har fra starten fået rigtig meget ansvar, og Bankdata giver mig mulighed for at udfordre mig selv hele tiden. Jeg er gået fra at være Business Consultant til at være Scrum Master for to teams. Når du ønsker nye udfordringer, så får du det".

Jeg har en cand.it fra BSS på Aarhus Universitet, og jeg er uddannet til at være bindeleddet mellem forretning og it. I starten af min tid i Bankdata var jeg ansat som Business Consultant, men i dag er jeg Scrum Master i Kapitalmarkedet, hvor jeg coacher to teams i at udvikle sig og blive mere effektive i det agile mindset med både Scrum- og Kanban-metoden.

Mit unikke bidrag
Som Scrum Master arbejder jeg hele tiden på at forbedre processer og få vidensdeling i teamet, og med min uddannelse og baggrund som Business Consultant er jeg god til at sætte mig ind i nye områder og
hjælpe mine to teams. Det har givet mig ballasten til at være forandringsvillig og nysgerrig i at udfordre mig selv.

Jeg har fra starten fået rigtig meget ansvar, og jeg synes, det er fedt, at Bankdata har givet mig muligheden for at prøve kræfter med rollen som Scrum Master. Jeg ville gerne udfordre mig selv, og tidligere var jeg Scrum Master for ét team; i dag er jeg det for to. Jeg laver aldrig det
samme, og min hverdag er altid forskellig. Det betyder meget for mig,
at jeg har mulighed for at udvikle mig i den retning, som jeg gerne vil.

Hvorfor Bankdata?
Jeg mødte Bankdata på en karrieremesse i Aarhus, og det triggede mig virkelig at søge job her, at man kan få omsat teori til praksis og udvikle sig selv. Hele kulturen er motiverende, og muligheden for fleksible arbejd-
stider fungerer rigtig godt for mig som pendler fra Aarhus.

Der bliver tænkt på den enkelte medarbejder, hvor der er stort fokus på, at alle har det godt og trives med det, de laver. Har man ikke det, så bliver der gjort noget ved det, og det er virkelig motiverende.