Afdelingsleder til helt nyt User Experience (UX)-team

8600, Silkeborg

Er du vores nye fyrtårn inden for UX, og kunne du tænke dig at træde helt nye stier i Bankdata sammen med et team af passionerede og talentfulde UX-specialister? Så giver vi dig muligheden for at:

  • være den centrale person i at lægge UX-strategi i en organisation, hvor UX er af højeste prioritet
  • spille en helt central rolle i at forbedre helhedsoplevelsen af vores produkter
  • få en helt ny rolle, hvor du sætter retningen for brugsoplevelsen af banksoftware for vores kunder

Stå i spidsen for UX-eksperter på tværs af Bankdata
I denne helt nye rolle får du base i Silkeborg, men du vil bruge et par dage om ugen i Fredericia, hvor enkelte fra dit team hører til. Vi har samlet vores 11 UX-eksperter fra de forskellige produktområder i Bankdata i et helt nyt team, som du vil stå i spidsen for. Her bliver det din fornemste opgave at skabe samhørighed i det nye team, sætte retningen for UX og ensrette måden, vi arbejder med UX på i Bankdata, så brugeroplevelsen er optimal på tværs af produkter.

Det gør du helt konkret ved, at:

  • sikre gode og motiverende rammer for dit team
  • etablere et roadmap til sikring af intuitive, sammenhængende og tilpassede produkter, der kan arbejde effektivt og fejlfrit
  • danne et roadmap, der sikrer, at vi er i front med vores fagområde, så vi kan sætte standarden for banksoftware
  • sikre at teamet kan have fordelen af både at arbejde i deres forretningsområde og samtidig have et UX-team, de kan være tæt alignment med.

"Det er helt nyt, at vi aligner UX på tværs af produktområder. Din udfordring bliver, hvordan vi implementerer det og får en dialog i gang med produktområderne omkring denne transition", forklarer din kommende leder Jesper Ballegaard, underdirektør - Design & Metode.

Et team med en vision
I dit nye team vil du møde en god blanding af faglighed og anciennitet. Det er medarbejdere, som med stor passion og engagement vil se på dig som en vigtig sparringspartner, der sætter retningen og rammerne. De er allerede blevet så anerkendte inden for deres felt i Bankdata, at de selvstændigt rådgiver kunderne og sætter retning for produkternes brugeroplevelse og interaktion.

Desuden vil du være en del af et lederteam med tre andre ledere plus din egen leder, som altid står klar med faglig sparring.

Visionær leder med en stærk UX-baggrund
Vi leder efter dig, der er en solid kommunikator, og som har evnen til at engagere stakeholders. Du forstår at gå i dialog med kolleger og påvirke deres måde at arbejde med UX på over hele Bankdata. Samtidig formår du også at sparre med bankerne omkring, hvordan man arbejder sammen om brugerinteraktion. På den måde, får du skabt din vision og får den til at leve. For du sætter retningen – og får andre med.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • har en stærk UX-orienteret baggrund, uddannelse og en solid værktøjskasse, der gør, at du let kan navigere, når UX-verdenen udvikler sig
  • har noget erfaring med ledelse, fx som teamleder, hvor du kan balancere mellem centrale og decentrale teamstrukturer
  • har erfaring med strategiimplementering
  • har erfaring med prototyping tools
  • har erfaring med kvalitativ og kvantitativ research
  • har erfaring med UX-design.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende underdirektør Jesper Ballegaard på: 7924 2006. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling

Bankdata
Vi er en moderne IT-virksomhed med 700 medarbejdere, der er ejet af 9 danske pengeinstitutter, som også er vores kunder. Sammen planlægger og prioriterer vi vores arbejde, der består af totale IT-løsninger, herunder udvikling af net- og mobilbank, kredit- og rådgivningsværktøjer samt support og sikkerhed. Vores formål er at sikre en kontinuerlig udvikling og drift af IT-løsninger til vores kunder, så de altid er konkurrencedygtige i forhold til den øvrige finansielle sektor