Cobol-udvikler med lyst til drift og kundeservice

Motiveres du af driftsopgaver og kundebetjening?
Så inviterer vi dig inden for der, hvor tandhjulene får tingene til at rulle, når pengene skifter hænder. Her får du på én gang kendskab til kundernes betalingsløsninger og hele det bagvedliggende systemudviklingsarbejde. Det giver rig mulighed for fordybelse og at lære fra erfarne kolleger samtidig med, at du får kontakt til kunderne.

Du skal have lyst til:

  • at være en aktiv del af driften og fordybe dig i systemerne
  • at servicere vore kunder  og altid give en god, faglig og saglig kundebetjening
  • en travl og alsidig hverdag sammen med teamet

… så er du måske lige den person vi står og mangler.

Vi er bindeleddet mellem system og kunder
På Bankdata arbejder vi agilt og har faste scrum teams. Du bliver en del af Team Erhvervsbetalinger med base i Fredericia, hvor du træder lige ind i grænselandet mellem vores pengeinstitutters største erhvervskunder (VIP-kunder), deres økonomisystemer og vores baggrundssystemer.

Desuden har vores team en række af opgaver, som du bliver en del af. Det drejer sig om:

  • administration af vore betalingsløsninger, herunder support til ERP-leverandører og kunder.
  • vedligehold af vore serverløsninger og systemer
  • udvikling af back-end løsninger for at sikre udviklingen af  vore betalingsløsninger
  • videreudvikling af vore erhvervsløsninger, og i et begrænset omfang, nyudvikling

Fokus på programmering i Cobol
”Det er vigtigt, at du med det samme kan arbejde i et velfungerende agilt team, og at du trives med og er vant til Scrum. Du har lysten til at fordybe dig, men samtidig er det også vigtigt, at du har et godt service-gen, så du kan supportere på systemet. Du skal altså kombinere din systemudviklingserfaring med god kommunikation og teamwork,” forklarer Lars Christensen, Afdelingsleder for Team Erhvervsbetalinger.

  • Du har en uddannelse inden for IT, fx som datamatiker, datalog eller IT-ingeniør.
  • Du har erfaring med programmering i Cobol, både online og batch.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med DB2 og CICS.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Christensen på 7924 2102 eller afdelingsleder Paul Topsøe-Jensen på 7924 2460. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen

Bankdata
Vi er en moderne IT-virksomhed med 700 medarbejdere, der er ejet af 9 danske pengeinstitutter, som også er vores kunder. Sammen planlægger og prioriterer vi vores arbejde, der består af totale IT-løsninger, herunder udvikling af net- og mobilbank, kredit- og rådgivningsværktøjer samt support og sikkerhed. Vores formål er at sikre en kontinuerlig udvikling og drift af IT-løsninger til vores kunder, så de altid er konkurrencedygtige i forhold til den øvrige finansielle sektor.