Vær med til, at definere sikkerheden for IT-Infrastruktur og sætte rammerne for Bankdatas Cyberrobusthed

7000, Fredericia

Har du ambitioner om at gøre din indflydelse gældende inden for IT-sikkerhed?
Og har du lysten og evnerne til at være med til at drive og udvikle sikkerheden inden for kritisk infrastruktur i Danmarks finansielle sektor og arbejde i et af Danmarks største it-finanshuse, hvor sikkerhed og Compliance er øverst på dagsordenen?

Så er du måske Bankdatas nye Senior IT-Sikkerhedskonsulent. Som Senior IT-Sikkerhedskonsulent spiller du en afgørende rolle i afdelingens konstante mål om at sikre en høj Cyberrobusthed og tidssvarende sikkerhedsniveau på Bankdatas infrastruktur. Du vil endvidere være med til at sikre, at Bankdata er i overensstemmelse med gældende lov og krav i den finansielle sektor inden for sikkerhed og Compliance.

Helt konkret bliver du en del af et team, der har det overordnede ansvar for Cyber- og infrastruktursikkerheden hos Bankdatas og får, sammen med resten teamet, ansvaret for at vedligeholde og løbende forbedre sikkerhedsniveauet.

Dine opgaver ved Bankdata:

Som en af Bankdatas Senior IT-Sikkerhedskonsulenter vil du være nøglepersonen der sikrer, at vi har en tidssvarende og velfungerende sikkerhedsprofil inden for Cyber- og infrastruktursikkerhed. Dine konkrete arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • Udarbejde risikovurderinger og trusselsudredninger
  • Være med til løbende at højne Bankdatas modenhed på sikkerhedsområdet ved brug af frameworks som f.eks. NIST Cybersecurity Framework og ISO 27000
  • Varetage kontakt til Bankdatas SOC og andre sikkerhedsservices
    • Herunder håndtering af sikkerhedsrelaterede incidents
  • Være rammesættende og understøttende i udarbejdelsen af en høj Cyberrobusthed
    • Herunder sikre at velbeskrevne best practices implementeres
  • Rådgive og vejlede omkring sikkerhed og compliance
  • Hjælpe med at sikre en god sikkerhedskultur, igennem awareness programmer
  • Udarbejde kravspecifikationer over for leverandører
  • Opbygning af relevante kontroller inden for sikkerhedsområdet

Som en naturlig del af jobbet får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du definerer og skaber selv de rigtige muligheder for netop dig. Fortæl os gerne om dine ambitioner i din ansøgning og/eller på samtalen.

Du bliver en del af en…
… professionel IT-sikkerheds- og Compliance-afdeling med en høj faglighed. Her indgår du i et erfarent team, som har et godt samarbejde baseret på gensidig respekt, højt energiniveau og plads til en humoristisk omgangstone. Afdelingen består af 14 knalddygtige kolleger. Tværfaglighed og samarbejde i afdelingen er afgørende for, at vi hver dag lykkes.
Du vil referere direkte til Bankdatas afdelingsleder for Operationel IT-Sikkerhed, Bo Rising, og din faste arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Fredericia.

Nu mangler vi bare dig ombord i teamet:
Du kommer formentlig fra en lignende stilling, hvor du har haft en væsentlig rolle i at drive implementeringen og rådgivningen inden for Cyber- og infrastruktursikkerhed. Du er vant til at tage ansvar og gå forrest inden for dit ansvarsområde, og du sætter en ære i, at dine opgaver løses inden for aftalt tid og til høj kvalitet. Du trives med nye udfordringer og evner selv at drive opgaveløsningen såvel alene som i samarbejde med kolleger.
Med en løsningsorienteret tilgang evner du at se dine opgaver fra forskellige vinkler, og du er god til at sætte dig ind i de problemstillinger, som kollegerne i huset står over for

Af øvrige kvalifikationer forventer vi:

  • Du har erfaring fra en lignende rolle med IT-sikkerhedsrådgivning – gerne fra en større organisation – og gerne suppleret med CEH, CCSP, CISSP eller tilsvarende certificeringer
  • Du er højst sandsynligt uddannet IT-ingeniør, datalog eller lignende, men det kan også være, at du har erfaring som IT-sikkerhedsarkitekt eller tilsvarende
  • Du har forståelsen for det mindset og de teknikker, som typisk anvendes i et cyberangreb. Dertil har du en holistisk tilgang, hvor du kan sammensætte mange aspekter af sikkerhed, som tilsammen udgør bolværket mod cybertrusler
  • Det forventes, at du har erfaring med rammeværket MITRE ATT&CK samt kendskab til OWASP
  • Du har erfaring med, at opbygge en høj sikkerhed i og omkring Enterprise Directory Services/Active Directory arkitektur
  • Du har et indgående kendskab til netværkssikkerhed samt opbygning af sikkerhedsarkitektur i et Enterprise setup
  • Du holder dig opdateret på det danske og globale trusselsbillede og kan omsætte disse i operationel sikkerhedssammenhænge
  • Du har forretningsforståelse og kan imødekomme forretningens behov og krav i sikkerhedsmæssige løsninger
  • Som person er du diplomatisk og opnår respekt via din faglighed og dine kommunikationsevner. Du er derfor også i stand til at træde i karakter uden at skabe konflikt, og da vi er et godt kollegialt team, håber vi, at du også har enten god eller dårlig humor
  • Du er god til at formidle både på skrift og i tale, og du kan sælge et budskab både op og ned i organisationen

Interesseret?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt eller ring til afdelingsleder, Bo Rising på 7924 2919, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen.

Søg stilling

Vi ser frem til at høre fra dig.

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.