Nysgerrig Domain Architect der elsker at formidle arkitektur

7000, Fredericia

Kunne du tænke dig at blive en del af en af landets største it-finanshuse, som arbejder ud fra de agile principper? Og ønsker du at blive en del af 2 SCRUM-teams, der arbejder med procesautomatisering? Så er du måske vores nye Domain Architect i afdelingen Process Automation Center, hvor du får til opgave at være bindeled mellem vores afdeling og resten af Bankdatas afdelinger gennem deres arkitekter.

Som Domain Architect på vores kontor i Fredericia er du med til at gøre vores kunder og Bankdata mere effektive, da du har indflydelse på, hvilke værktøjer vi anvender, og hvordan vi bruger dem bedst muligt.

Du bliver Domain Architect for hele afdelingen…
… der arbejder med procesautomatisering. Det ene team består af 7 teammedlemmer, som har ansvaret for udvikling af softwarerobotter, formularer og makroer. Det andet team består af 9 teammedlemmer, der har ansvaret for vores BPM-platform (Business Process Management). Begge teams er sammensat af kompetente kolleger, der arbejder på et højt fagligt/teknisk niveau indenfor både legacy og moderne systemer. Begge teams har selv ansvaret for at udarbejde roadmaps for deres værktøj, så det vil være din opgave at sikre en sammenhæng mellem Bankdatas overordnede strategi, afdelingens strategi og roadmaps for de enkelte værktøjer i afdelingens samlede værktøjskasse.

Du er en succes i jobbet, når du…

  • Har styr på, hvad der skal til for at afdelingens kapabiliteter matcher de behov kunder og kolleger har til vores ansvarsområde.
  • Elsker formidling og er god til at gøre komplekse emner let forståeligt.
  • Formår at kommunikere på forskellige niveauer afhængigt af, om det er en udvikler, forretningsansvarlig eller en revisor, du står overfor.
  • Sammen med afdelingens teams har opbygget et datagrundlag, så vi kan synliggøre forbrug og lave en gennemsigtig afregningsmodel overfor vores medlemspengeinstitutter.
  • Sikrer at governance og compliance overholdes indenfor de værktøjer og services vi tilbyder.

Vi tilbyder dig:

  • Involvering i arbejdet med at forme det arkitekturmæssige grundlag i fremtidens Bankdata.
  • Muligheden for at arbejde med formidling af best practice og best principle indenfor afdelingens ansvarsområde, hvor du kan sætte dit præg på hvordan vi automatiserer processer.
  • Du vil være med til at forme governance og compliance omkring afdelingens værktøjskasse.
  • Involvering i Bankdatas rejse mod en DevOps tankegang.
  • Mulighed for at vokse i stillingen og på sigt være med til at lede Bankdatas overordnede teknologiske udvikling som lead domain architect eller måske endda enterprise architect.
  • Fleksible arbejdstider, omfattende lønpakke med mange medarbejderfordele og en kultur der understøtter kontinuerlig læring.

Hvilke kompetencer leder vi efter?
Du har en relevant IT-uddannelse bag dig og du er vant til at arbejde selvstændigt med analyse af komplekse opgaver. Du er god til at lytte og afdække behov hos vores kunder i forhold til de værktøjer og services vi tilbyder. Du har arbejdet med AS-IS og TO-BE analyser og modeller så som TIME-modellen (Tolerate/Invest/Migrate/Eliminate).

”Det er ikke afgørende om du er nyuddannet, har mange års erfaring eller ønsker at skifte fra f.eks. at være softwareudvikler. Det er vigtigt for mig, at du har det rette mindset og passer ind i afdelingen. Eventuelt manglende erfaring sørger vi for, at du kan tilegne dig i Bankdata.” udtaler afdelingsleder Søren Becher Andresen.

Søren fortsætter: ”I den perfekte verden, hvordan ville vores teknologiske landskab så se ud? Er det hele cloud baseret? Er det en hybrid model? Hvilken rolle spiller kunderne ift. teknologien? Hvad gør konkurrenterne? Hvad gør leverandørerne? osv. Du er den der finder svarene på disse spørgsmål og former dem til en strategisk ambition/vision. Du nedbryder strategier til taktiske og operationelle opgaver, så du sammen med afdelingens teams kan forme, implementere og formidle, hvor der er tænkt på mennesker, organisation, kompetencer, data, integration, governance, compliance osv.

Men det er vigtigt, at det ovenstående ikke bliver en lang analysefase, for vi lever i en konstant foranderlig verden. Det betyder, at man må springe på toget, mens den allerede kører. Så derfor bør det dog være et krav, at du har erfaringer med transformationer og ved noget om de "håndtag" der skal trækkes i.”


Bankdata som organisation
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.

 

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Søren Becher Andresen for Process Automation Center. (SBE@bankdata.dk)

Søg stillingen


Vi glæder os til at høre fra dig.