Arkitekt der brænder for Domain driven design, microservices og microfrontends

8600 Silkeborg

Er du allerede arkitekt eller er du erfaren udvikler der drømmer om at prøve kræfter med rollen som arkitekt, så har vi en spændende mulighed til dig lige.

Din rolle hos os…
Vi søger en arkitekt der sammen med andre dygtige arkitekter vil sætte retningen for vores digitale bank i de kommende år. Vi har en helt ny platform som i fremtiden skal servicere kunderne både på web og native Apps. Til den platform sørger vi en ny arkitekt. Du vil blive tilknyttet centrale teams omkring platformen og du vil opleve at have stor indflydelse på den fælles retning fremad. Vi arbejder på at videreudvikle det fundament vi har, så endnu flere teams kan arbejde uafhængigt på det.

Det betyder at vi arbejder med:

  • microservices og microfrontends ud fra Domain-driven-design principperne.
  • empowered udviklingsteams, der har fuldt ejerskab over det de laver.
  • DevOps principperne
  • uafhængige releases så meget som vi kan.
  • End-to-End teams og bedst mulig placering af domæne ejerskab.

Som arkitekt vil du blive tilknyttet 2-3 udviklingsteams, som du vil være sparringspartner for i deres teknisk design af løsninger. Samtidig vil du sammen med en gruppe andre arkitekter være med til at planlægge den tekniske vision for hele platformen.

Det er vigtigt, at du holder af at løse teknisk komplekse problemer sammen med andre mennesker og at du er stærk til at kommunikere dine holdninger. Har du allerede stiftet bekendtskab med ” The Architect Elevator” har du et godt billede på jobbet der.

Du vil have rig mulighed for at sparre med andre arkitekter og dygtige udvikler og din personlige udvikling er vigtigt for os, derfor er det også vigtigt, at du har lyst til at følge med når det kommer til nye engineering practices og lignende.

Du vil i Bankdata, opleve en omskiftelig hverdag, hvor der altid er nye spændende opgaver at kaste sig over. Bankdata er præget af en nysgerrig kultur, hvor vidensdeling og personlig udvikling prioriteres højt. Du vil derfor få rig mulighed for at deltage i guilds og andre vidensdelingsgrupper, ligesom du vil kunne trække på sparring mange forskellige steder fra i Bankdata. Du får skræddersyet et personligt onboarding-program og får en fast ”buddy” (de første 3 måneder i jobbet), som tager godt hånd om din indflyvning til teamet og Bankdata. 

Vores forventninger til dig…
Vi forventer, at du har en eller flere af følgende kompetencer:

  • Erfaring med agil udvikling af software
  • Erfaring med at kommunikere teknisk design både mundtlig og på skrift
  • Erfaring med kravs-afklaring med domæne specialister, forretning og PO’er
  • Erfaring med native apps og gerne hybrid apps er en fordel, alternativ webudvikling
  • Erfaring med microservices, domain-drive-design og microfrontends.

Praktik:
Teamet er placeret på Bankdatas kontor i Silkeborg. Spørgsmål kan rettes til Afdelingsleder Rune Lippert på rli@bankdata.dk eller 28 14 66 29.

Ansøgningsfrist 10. februar


Søg stillingen

 

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger  om at arbejde hos Bankdata.