Vil du være frontløber på outsourcing og contract management i Bankdata?

7000, Fredericia

Lige nu er vi i Bankdata i gang med at professionalisere vores sourcing-processer. Og her har vi brug for dig.

Her får du muligheden for at stå i spidsen for at opbygge og implementere nye processer, som understøtter Outsourcingbekendtgørelsen; et område, som kommer til at vokse stødt – og helt i takt med din egen udviklingsrejse.

Der er meget at lære, og du får mange samarbejdspartnere – fra kolleger til pengeinstitutter og leverandører. Ultimativt bliver det dig, der sikrer, at vi arbejder på den smarteste måde med opfølgning på outsourcing i organisationen,” fortæller Kent Clausen, afdelingsleder, Kontrakt & Licensstyring.

Høj faglighed og stolthed
Du bliver en del af Kontrakt & Licensstyring på 4 dedikerede kolleger med ansvar for sourcing, licenser og kontraktstyring. Vi arbejder tæt sammen, sparrer med hinanden og vægter et godt kollegaskab højt.
Som en central funktion har vi en meget bred samarbejdsflade internt og til vores kunder samt samarbejdspartnere og leverandører.

Professionaliseringen af sourcing-området får en hel del fokus fra organisationen og ledelsen. Det er en spændende tid, og vi udvikler os virkelig som team,” siger Kent.

Stå i spidsen for outsourcing
Du får som outsourcingansvarlig en helt ny rolle og dermed også ansvaret for at opbygge og implementere området i Bankdata. Vi skal kunne overvåge og kontrollere, at vores outsourcingsaftaler lever op til Outsourcingbekendtgørelsen for pengeinstitutter.

Det betyder, at der skal etableres et outsourcingregister over al outsourcing, og du kommer desuden til at sørge for styring, overvågning og kontrol af outsourcing, herunder at opsætte årshjul for opfølgning og rapportering.

Desuden skal dokumentationen sikres for at overholde bekendtgørelsen, herunder dokumentation af beslutninger og vurderinger, eksempelvis forudgående leverandørundersøgelser og risikovurderinger, men også exitplaner og beredskabsplaner. En vigtig rolle her bliver også, at du rådgiver linjefunktioner vedr. outsourcing, ligesom du rapporterer til direktionen vedr. outsourcing.

Kontraktstyring – en vigtig del af dit job
En anden vigtig del af dit job bliver desuden kontraktstyring, hvor du får ansvaret for at indgå et bredt spektrum af IT-kontrakter. Du vil få din egen portefølje af kontrakter inden for hovedområderne: software, outsourcing, cloud, konsulenter og leverandører af finansielle data, hvor du:

  • forhandler kontrakter, ligesom du vil forhandle de kommercielle forhold
  • sikrer, at interne politikker og lovgivning overholdes, så Bankdatas krav til compliance og legal opfyldes
  • deltager i udbud
  • rådgiver kolleger i kontraktspørgsmål
  • følger op på kontrakter, herunder genforhandling og løbende optimering.

Juridisk baggrund og erfaring med IT-kontrakter

Det gælder om at finde løsninger sammen med mange interessenter. Så du skal være god til at sætte dig ind i de enkelte områder og deres udfordringer. Og du skal kunne sætte dig ind i love og regler. Det er et job med et stort ansvar, men har du gåpåmod, er der gode muligheder for succes,” slutter Kent.

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur. eller cand.jur.
  • Du har min. 2 års erfaring fra et advokatkontor eller en virksomhed – erfaring fra en finansiel virksomhed er en fordel.
  • Du har erfaring med forhandling/gennemlæsning af IT-kontrakter, og det er en fordel, hvis du har kendskab til IT-outsourcing.
  • Du ser en udfordring i at definere en helt ny rolle som outsourcingansvarlig.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende afdelingsleder Kent Clausen på: 6161 8979 eller ktc@bankdata.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling

Bankdata
Vi er en moderne IT-virksomhed med 700 medarbejdere, der er ejet af 9 danske pengeinstitutter, som også er vores kunder. Sammen planlægger og prioriterer vi vores arbejde, der består af totale IT-løsninger, herunder udvikling af net- og mobilbank, kredit- og rådgivningsværktøjer samt support og sikkerhed. Vores formål er at sikre en kontinuerlig udvikling og drift af IT-løsninger til vores kunder, så de altid er konkurrencedygtige i forhold til den øvrige finansielle sektor