IT-ingeniør – har du lyst til at bygge fremtidens Data Warehouse?

7000, Fredericia

Vil du være med til at flytte vores Data Warehouse fra on-premise-løsninger hen imod DevOps og måske en cloudbaseret fremtid?

Vi vil i de kommende år starte rejsen mod en fremtid baseret på cloudteknologi, så har du erfaring på dette område, vil du blive en af vores frontløbere på en fremtid i skyen.

 ”I et team, hvor både humor og faglighed er i top, vil du blive en del af spændende projekter. Her vil du få muligheden for at arbejde med de nyeste BI-værktøjer fra Microsoft til SAS Institute og få driftsansvar for egne delsystemer i afdelingen,” fortæller afdelingsleder Kim Løhde.

Et sammentømret og agilt team
I vores tekniske team får du 7 kolleger fordelt på IT-ingeniører og datamatikere, som arbejder i et agilt setup efter Scrum-modellen. Sammen varetager vi mange opgaver, hvor de primære omfatter ny installation af systemer samt drift og vedligehold af det eksisterende systemkompleks. Vi anvender i høj grad scripting-teknologier til automatisering af installationsopgaver, og vi er bestemt ikke bange for at kaste os ud i nye ting, da vores opgaver er så forskelligartede. 

Du bliver en del af en dynamisk gruppe, hvor vi hver især tager en stor grad af ansvar, men hvor samarbejde også er i højsædet. Sammen er der næsten ikke noget, vi ikke kan løse. Især ikke, hvis vi også får et godt grin med på vejen.

Indfri de fremtidige forventningerne til Data Warehouse-platformen
Vi leder efter dig, der kan hjælpe os med at indfri de fremtidige forventninger til Data Warehouse-platformen. Har du erfaringer eller lysten til at arbejde med automatiseret test og deployment på en teknisk platform, vil du kunne hjælpe teamet til nye højder.

I teamet varetager vi hele fundamentet for pengeinstitutternes og Bankdatas udvikling med vores Data Warehouse, og du vil komme til at beskæftige dig med både drift og nyudvikling. I løbet af din dag vil du både se på driftsbilledet og det, der skal løses her og nu, men også på backlog-opgaver, der kan være driftvedligehold og nyudvikling af platformen i form af servere og værktøjer, fx PowerBI.

Desuden vil du have en del test og koordineringsopgaver med andre teams og kunder, hvor du planlægger opgaverne og eksekverer dem.

Rig mulighed for udvikling
I teamet kører vi mange spændende projekter, og forbedringskulturen er i højsædet. Vi skal hele tiden blive bedre – både som team og enkeltpersoner – så vi ikke står stille. Derfor eksperimenterer vi for at lære nyt, og det er ok at fejle, for det lærer vi også af. Derfor kan du både udvikle dig i teamet, men selvfølgelig også i en stor organisation som Bankdata – også hvis du på sigt skulle få lyst til at afprøve andre roller.

Har du måske kendskab til cloud og/eller DevOps?
Som person besidder du evnen til at sætte sig dig ind i kundernes behov og levere den gode kundeoplevelse. Selvom du påtager dig nye og måske ukendte opgaver, så formår du at prioritere din egen tid og teamets opgaver, og så bidrager du gerne til vidensdeling i teamet.

Vi vægter det højt, hvis du har stiftet bekendtskab med DevOps og cloudteknologier, og desuden forestiller vi os, at du:

  • som minimum har en teoretisk uddannelse som IT-ingeniør eller datamatiker
  • har kendskab til Windows server-platformen, sikkerhed og brugeradministration samt Microsoft SQL Server
  • måske har kendskab til Data Warehouse og Business Intelligence.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende afdelingsleder Kim Løhde på mail kil@bankdata.dk eller 29 25 16 78. Du kan også kontakte product owner Thomas Jacobsen på mail tja@bankdata.dk eller 79 24 24 98. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Søg stilling

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.