IT Engineer til Bankdatas kapitalmarkedsområde – nyuddannet eller erfaren

7000, Fredericia

Har du lyst til spændende udfordringer inden for kapitalmarkedet, og vil du opnå unikke kompetencer som bindeled mellem teknik og forretningsløsninger?

Vil du være med til at udvikle fremtidens kapitalmarkedsplatform i et dynamisk miljø med mange interessenter?

Og vil du arbejde helt tæt sammen med forretningen inden for et område med stor bevågenhed og dynamik?

Så er det måske dig, vi søger til vores kapitalmarkedsområde. Her får du gode udviklingsmuligheder og kommer til at indgå i et stærkt fællesskab med mange dygtige kolleger.

I Bankdatas kapitalmarkedsområde indenfor Valuta og Derivater, har vi de sidste 5 år kørt et udviklingsprogram der har skabt et godt fundament for fremtidens kapitalmarkedsløsning for vores medlemsbanker. Vi har udviklet og implementeret de fleste kapitalmarkedsprodukter og går nu i en ny fase, hvor vi udvikler løsninger til mere kundespecifikke behov hos vores medlemsbanker samt har forhøjet fokus på kvalitetssikring af vores løsning. Det giver nye måder at arbejde på og nye udfordringer, hvor Bankdata skal stå mere på egne ben. Systemet inkluderer hele værdikæden inden for kapitalmarkedsområdet med mange brugere og høj kompleksitet.

Derfor har vi brug for en topmotiveret kollega, der skal uddannes i vores MX.3 løsning leveret af Murex – og som skal bidrage til den videre udvikling af løsningen, samt indgå i support og vedligehold af den implementerede løsning. Du vil i samarbejde med dygtige kolleger både i Bankdata såvel som fra vores pengeinstitutter opbygge specialkompetencer og stor forretningsviden indenfor kapitalmarkedsområdet.

Hvis du kommer med energien og lysten til at lære, så sørger vi for et solidt oplæringsprogram
Du vil blive tilknyttet et af vores eksisterende teams – CI/CD, hvor du vil gennemgå et grundigt oplæringsforløb, samtidig med at du får sidemandsoplæring af en dygtig og erfaren kollega, der sikrer, at du bliver klædt godt på. På den måde udvikler du de helt rigtige kompetencer til at løse opgaverne og får en unik viden. Team CI/CD har fokus på vores igangsætnings- og testsetup samt overvågning af applikationens stabilitet og performance, så vi sikrer at der er sikkerhed og kvalitet i det daglige, samt vi leverer ny funktionalitet til vores kunder.  

En del af en stor organisation
Vi er omkring 60 kollegaer, som arbejder intensivt på kapitalmarkedsplatformen og dækker både Murex installationen samt håndtering af dataflow ind og ud af Murex. Da området og teamet arbejder ud af både Silkeborg og Fredericia, skal du regne med en del transporttid mellem de to lokationer. Af samme årsag er vi åbne for fysisk placering ift. dit ansættelsesforhold. 

Ambitiøs og videbegærlig
For at lykkes har du evnerne og lysten til at arbejde i et højt specialiseret og internationalt miljø, og du trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Du har modet til at navigere i en kompleks organisation, og:

  • Du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende stilling
  • Du har relevant videregående uddannelse inden for IT evt. kombineret med uddannelse inden for økonomi
  • Erfaring med værktøjer som SQL, Python, XML, XSLT og Linux Shell Scripting vil være. Du har forståelse for kapitalmarkedsprodukter og gerne Murex/calypso/simcorp og lignende
  • Du har stor IT-interesse og flair for IT og du skal forvente at arbejde meget med IT, da vi er en IT-organisation
  • Du har gerne erfaring med at arbejde med krav i agile projekter
  • Du kommunikerer fejlfrit på dansk og engelsk.
  • Du er initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt såvel som medlem i et team
  • Du er hurtig til at tilegne dig ny viden og glæder dig til at komme i gang

Vil du vide mere eller søge jobbet?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Michael Rode Madsen på mrm@bankdata.dk eller tlf. 22597099 eller Product Owner Olivier Carre på oca@bankdata.dk eller tlf. 5143 5941. Til orientering er Olivier og Michael på efterårsferie i uge 42, hvorfor du i denne uge ikke kan forvente svar. Du hører fra os senest i starten af november, hvor vi også afholder samtaler. Vi forventer at opstart i jobbet hedder 3. januar 2022.


Søg stillingen



Vi ser frem til at høre fra dig.

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.