Kunne du tænke dig et job, der kombinerer kundekontakt, bankverdenen og IT?

Kunne du tænke dig et job, der kombinerer kundekontakt, bankverdenen og IT?

”Det her er muligheden for dig, der kender til IT, projekter og gerne bank eller finans. Måske du allerede arbejder med alle tre, eller også har du en IT-uddannelse og ønsker at kunne kombinere den med din erfaring som projektleder eller tidligere job i en bank. Her kan du få det bedste af de tre verdener,” fortæller afdelingsleder Jens Hargaard.

Vær en del af teamet, der får tingene til at ske
I Bankdata benytter vi den nyeste teknologi til at udvikle innovative IT-løsninger til de 9 danske pengeinstitutter, der både er medejere og kunder i Bankdata. Det gælder også PC-arbejdspladserne, den installerede basissoftware og til dels også hardwaren, som medarbejderne i pengeinstitutterne gør brug af på arbejdspladsen.

Det er det, du og dine 13 kolleger i Arbejdspladskoncepter i Fredericia dedikerer jer til. I er nemlig dem, der støtter bankernes IT-afdelinger og sørger for, at bankrådgiveren, risikoanalytikeren og mange andre medarbejdere i de 9 pengeinstitutter altid har fungerende netværk, IT-infrastruktur og computere. Det gør I gennem agile arbejdsmetoder, brugen af Scrum og – vigtigst af alt – godt samarbejde med kunderne. Det er her, du kommer ind i billedet.

Tag ansvar for kundernes behov
Som konsulent hjælper du pengeinstitutterne med at få deres behov og ønsker defineret og oversat til opgaver, som du så sørger for at drive og sikre leveringen på.

Du er den, der:

  • holder møder med kunden for at finde frem til de rigtige løsninger
  • overleverer information til teamet og koordinerer indsatsen sammen med dedikerede kolleger hos os selv og hos vores driftsselskab JN Data
  • sørger for det rette mandskab og evner til at udføre opgaven
  • monitorerer projektet og sikrer fremdrift samt rettidig levering
  • holder løbende proaktiv kontakt med kunden for at sikre tilfredshed.

Bliv en del af Bankdata på det helt rigtige tidspunkt
Som konsulent hos os får du altid nye spændende udfordringer, der giver en varieret hverdag. Mange af vores kunder efterspørger fx tredjepartsløsninger, som kræver formidling af kontrakter samt opsætning og drift af tredjepartsløsningerne. For at vi skal blive kundens foretrukne partner i de processer, er det op til dig at opsnuse deres ønsker tidligt, så vi kan tilbyde vores services.

Opgraderingen fra Windows 7 til Windows 10 banker også på døren. Det vil føre til mange forandringer over de næste 6 måneder, som giver dig god mulighed for at komme helt ind under huden på kunderne, når de har spørgsmål eller oplever udfordringer. Her er det op til dig at sørge for, at de føler sig trygge og hørte.

Stigende krav til sikkerhed og compliance betyder, at der også er hyppigere behov for opgraderinger af vores systemer. Så du får ofte mulighed for at koordinere disse typer opgaver og være kundernes bedste ven, når forskellige kolleger fra Bankdata skal involveres i at løse opgaverne.

Viden om IT og projektledelse – og gerne finans
Som konsulent er du bindeleddet mellem os og kunderne. Det er derfor vigtigt, at du synes, kundekontakt, rådgivning og sparring er spændende. Med ansvaret for leverancerne er det også vigtigt, at du kan skabe struktur i alt fra implementeringsopgaver til kontrakter.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har 3+ års erfaring med projektledelse, opgavekoordinering eller account management
  • har solidt kendskab til IT-infrastrukturer og netværk – viden om finans- og bankverdenen er et stort plus
  • har en mellemlang uddannelse, måske inden for datalogi eller andet IT-relateret – dette er dog ikke et krav
  • kan formulere dig godt på engelsk.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende afdelingsleder Jens Hargaard på +45 79 24 23 85. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen