Lead domain architect til kapitalmarkedsområdet

Vil du sætte retningen for vores domænearkitektur, så dine kolleger ved, hvor vi skal hen og hvordan? Og kunne du tænke dig at være lead i et helt nyt team, som du i høj grad får lov til at præge?

Arbejd med et vigtigt kerneområde
Du får din daglige gang i Kapitalmarked Basis på vores kontor i Fredericia. Vi er 60 medarbejdere fordelt på tre afdelinger, der alle beskæftiger sig med kapitalmarkedsområdet. Du bliver en del af et mindre team på 3, der arbejder på tværs af området.
 
Vi arbejder med et område, der er meget strategisk vigtigt for vores kunder og helt centralt i Bankdatas forretning. Derfor er det essentielt, at vi bliver ved med at tilbyde systemer, der skaber værdi for pengeinstitutterne. Og det er her, du kommer ind i billedet.

Sæt retningen for vores domænearkitektur
Som lead domain architect indgår du i et team med to andre domænearkitekter. Sammen har I ansvaret for, at det yderst komplekse kapitalmarkedsområde har en bæredygtig arkitektur, og I tegner en plan for fremtiden i forhold til markedstrends.

Teamet er helt nyt, og som lead er du i høj grad med til at sætte dagsordenen, tilrettelægge opgaver og allokere ressourcer i samarbejde med din chef.

Ved at opbygge en stærk domænearkitekturfunktion får du både mulighed for at præge vores tekniske udvikling og vores forretning. Derfor kommer du også til at være en værdifuld sparringspartner for områdeledelsen.

Dine arbejdsopgaver inkluderer, at du:

  • udvikler domænearkitektteamet og er sparringspartner for de øvrige udviklere i Kapitalmarked Basis
  • er med til at udvikle arkitekturen på tværs af Bankdata og definere en skarp domænemodel og målarkitektur/road maps på området
  • er sparringspartner for vores søsterområde, der arbejder med et stort kapitalmarkedsprojekt, hvor de bruger integrationer, som dit team er ansvarlige for 
  • følger op på de nyeste trends i Bankdata og generelt i markedet.

Erfaren arkitekt med gode samarbejdsevner
Du har gode kommunikationsevner, der gør det nemt for dig at navigere i komplekse organisationer og sikre et godt samarbejde mellem Bankdata og vores medlemsbanker. Derudover forventer vi, at du:

  • har en videregående uddannelse inden for IT
  • har erfaring som domæne- eller entreprisearkitekt og gode evner inden for domæne- og datamodellering
  • har arbejdet med emner som DevOps, Microservices og PaaS
  • har vist stærke evner som ansvarlig arkitekt og arbejdet med transformations- og procesledelse
  • taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk i arbejdssammenhænge.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Compliance Kapitalmarked Nichlas Nørgaard på 60 77 56 31. Vi inviterer kandidater til samtale løbende, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen