Nysgerrig Java-udvikler

Får du ofte at vide, at du tager ansvar for brug af teknologier? Og er du en god og meget agil teamplayer? Så vil vi meget gerne i dialog med dig.

Om Bankdata
Bankdata udvikler og leverer IT-løsninger til flere pengeinstitutter i Danmark. Vi er en af landets største IT-arbejdspladser med mere end 700 medarbejdere og kontorer i Fredericia, Silkeborg, Aarhus og Indien.

Dit team i Fredericia
Du bliver en del af Kundeteamet, der består af 7 kolleger (løsningsarkitekt, udviklere, Scrum Master og Product Owner). Vi har ansvar for systemer, der håndterer kundeinformationer, og vi sikrer overholdelse af lovgivning og compliance. Vi er et Scrum-team, der løbende forbedrer både løsninger og processer.

Arbejde i Kundeteamet
I hvert sprint bliver du udfordret med konstant fokus på programmering og din faglige udvikling. Du skal have lyst til:

  • at være en aktiv del af både driften og udviklingen af løsninger
  • at servicere vores kunder og grænseflader med god og faglig betjening
  • en travl og alsidig hverdag sammen med teamet

Du deltager i både udviklings- og driftsopgaver med fx Java, COBOL, DB2 og API’er. Du tager ansvar for løsningerne og kan sætte den tekniske retning og udfordre pengeinstitutterne med at vælge de rigtige løsninger.

Opgaverne i teamet består bl.a. af:

  • nyudvikling/vedligehold af JSF-portletter (frontend/Java)
  • nyudvikling/vedligehold af microservices (backend og Java)
  • bidrage til 2.level support af de systemer, som teamet har ansvaret for
  • nyudvikling/vedligehold af SOAP webservices (backend/COBOL)
  • nyudvikling/vedligehold af batch (backend/COBOL)

Kort fortalt: spændende arbejdsdage med mange grænseflader i Bankdata og et udviklerteam i Indien.
Vi både taler og skriver på engelsk med teamet i Indien.

Vores ønskeseddel til en erfaren udvikler

  • Vi søger en kollega med et godt drive. Du har styr på Java og lyst til at lære COBOL, da COBOL også bliver en del af din arbejdsdag.
  • Du har en videregående uddannelse med nogle års erfaring.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til JSF-portletter, SQL og web- og microservices.

Egenskaber: Du er grundig og struktureret, og du har et godt humør samt forståelse for det agile setup med Scrum. Derudover er du en holdspiller med en forventning om at arbejde i teamet i en længere årrække.

Derfor skal du søge job hos Bankdata
Bankdata tilbyder stor frihed i jobbet og individuelle udviklingsmuligheder. Lønnen matcher jobbet, og vi fortæller gerne om de mange personalegoder. Læs på bankdata.dk, hvad medarbejderne siger om at arbejde hos Bankdata.

”Jeg har lige et spørgsmål...”
Har du spørgsmål, så kontakt afdelingsleder Michael Wognsen på telefon 7924 2418.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest torsdag den 27. august 2019 via nedenstående link.
Vi forventer at holde samtaler i løbet af august/september.

Søg stillingen