Product Owner – styr automatiseringen af en kerneydelse til bankerne

7000, Fredericia

 

Vil du have produktansvaret for et system, der hjælper 1 million danskere med korrekt skatteberegning, når de handler aktier? Og vil du være en del af teamet, der er topscorer på vores interne trivselsmålinger?

 

”Rollen er nem at træde ind i, fordi teamet er stærkt og vi har klare processer og et godt produkt. Og så er Bankdata en organisation, der er nem at bevæge sig videre i,” siger din nye afdelingsleder Nichlas Nørgaard.


Du sikrer en knivskarp prioritering og samarbejder bredt
Som product owner ejer du det system, bankerne bruger bruger til at indberette til Skat. I dag findes der stadig manuelle processer der ender hos teamet da systemet ikke tager højde for diverse særregler. Et centralt mål for teamets arbejde med systemet er derfor at skabe en større grad af automatisering.

Du bliver en vigtig del af den proces, når du:

  • prioriterer dine kollegers opgaver ud fra deadlines, vigtighed, afhængighed af andre teams m.m.
  • vedligeholder og prioriterer roadmappen for vores Jira backlog løbende
  • samarbejder med Scrum Master, afdelingslederen og vores interessentgruppe i bankerne – udover resten af teamet selvfølgelig
  • koordinerer og sparrer fagligt med vores guild af product ownere.

Vi giver dig rammerne til at vokse fagligt

Vi har allerede et fagligt dygtig PO guild, som både glæder sig til at dele deres viden med dig og er meget åbne overfor, hvordan du kan gøre os endnu dygtigere. I det hele taget er Bankdata en virksomhed, hvor vi ser fremad og udvikler os – både teknologisk og menneskeligt.

 

”I de 6,5 år, jeg har været her, er der 3-4 product ownere, der er blevet afdelingsledere. Den ambition behøver du selvfølgelig ikke at have, men det er en fed rolle, der kan tage dig mange veje, fordi man får så bred en forretningsindsigt,” fortsætter Nichlas.

 

Et team, hvor du får det som blommen i et æg

Du bliver en del af et team på 7 kolleger, der arbejder med it-løsningen for skatteindberetning for nogle af landets største banker. Vi ved, at vores arbejde påvirker mange menneskers økonomi, og det er tager vi seriøst.

 

Men det er ikke alvor alt sammen - vi er lige så glade for at diskutere pizzabagning og el-biler, som vi er for at snakke koder og processer. Og så kommer du ikke til at møde personfnidder eller spidse albuer her, for vi er en harmonisk gruppe, der nyder at arbejde sammen.  

 

Du har IT- eller økonomisk faglighed og en stærk rygrad

Du behøver på ingen måde at være ekspert på finansielle, heller ikke om 5 år – det klarer bankerne. Og det er ikke en forudsætning, at du ved noget om skatteberegning. Men du bliver heller ikke afskrækket af, at vi arbejder indenfor kapitalbranchen.

 

Og så forestiller vi os, at du

  • er uddannet inden for IT eller økonomi (måske for nylig) og har en nysgerrighed, der går udover dit eget fagområde
  • er god til ikke at lade dig påvirke af, at forretningens dagsorden og teamets prioriteter ikke altid stemmer overens – og kan stå på mål for teamets plan
  • sætter en ære i at have gode relationer både internt i huset og eksternt ud imod bankerne.


Bankdata
Bankdata  er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 850 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.

 

Skal du være vores nye product owner?
Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Depot Nichlas Nørgaard på 60 77 56 31 eller mail til nbn@bankdata.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stillingen