Er du Scrum Master med flair for kommunikation og koordinering?

7000, Fredericia

Så har du her muligheden for at få en nøglerolle i vores nye teams agile transformation. Samtidig får du chancen for at sætte dine stærke kommunikations- og koordineringsevner i spil i relation til kunder og samarbejdspartnere.

Bliv agil bannerfører for et nyt team
Vi er i øjeblikket i gang med at sammenlægge 2 af vores erfarne teams, hvor du bliver drivkraften bag det nye teams kultur og fællesskab. Helt konkret skal du hjælpe teamet på plads i en ny agil hverdag, hvor du er med til at sikre, at de agile principper kommer ind på rygraden, og at Kanban/Scrum og lean-praktikker kommer til at fungere bedst muligt i den nye kontekst.

Dermed bliver du forandringsagenten, som sikrer konstant udvikling i teamets processer og kompetencer, fx inden for nye udviklingspraktikker og DevOps.

Det er dig, der sætter retningen
Som Scrum Master kan du udover samarbejdet med teamet se frem til at arbejde tæt sammen med andre Scrum Masters, agile coaches og ikke mindst ledelsen. Og du får mulighed for at sætte dit præg ikke bare på udviklingen af teamet, men også det agile område og ikke mindst Bankdata som helhed.

Derudover bliver du en del af en organisation, som vægter udvikling højt. I Bankdata er karrierevejene mange, men før du kommer så langt, kan du være sikker på, at vi tager godt imod dig med et skræddersyet indkøringsforløb. Sidst, men ikke mindst byder vi på en organisation, der virkelig stræber efter at give vores medarbejdere muligheden for at opnå work-life balance.

Et motiveret team, der glæder sig til at finde en fælles rytme
Dit nye team kommer til at bestå af i alt 5 erfarne IT-teknikere og 1 Product Owner, som arbejder sammen om at implementere og drifte 3. parts løsninger for både interne samarbejdspartnere og med vores kunder – bankerne.

”Teamet er meget optimistisk omkring sammenlægningen og glæder sig til at få brudt siloerne og skabt et fælles fodslag i den nye agile hverdag,” fortæller afdelingsleder – Fonds Boye Nielsen.

Scrum master med forretningsforståelse og teknisk flair
Der er flere indgangsvinkler til rollen, men vi lægger først og fremmest vægt på din evne til at motivere og udvikle dine medarbejdere og til at skabe et miljø, hvor alle er i flow. Det er også vigtigt, at dine kommunikationsevner er helt i top, og at du derigennem bidrager til at skabe gode relationer til mange forskellige stakeholders.   

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • erfaring som Scrum Master eller erfaring fra en lignende rolle i et agilt Scrum-miljø
  • Scrum-guiden siddende på rygraden
  • evnen til at stå i spidsen for et team – kendskab til teambuilding, forandringsledelse og continuous improvement er en fordel
  • forståelse for IT, så du kan støtte dit team i deres opgaver og tydeligt kommunikere med interessenter.

Lyder det interessant?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Boye Nielsen på mobil: +45 4033 7682.


Søg stillingen


Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.