Change Manager - Senior IT Consultant

7000, Fredericia

Vil du være med til at sikre grundlaget for stabil og sikker drift af væsentlige og kritiske finansielle IT-løsninger? Så er du måske den person, der med din viden og erfaring om Change kontrol kan få et afgørende ansvar i dette arbejde.

Vi er…

…en af Danmarks største it-virksomheder med +850 medarbejdere. Vores løsninger bruges hver dag af 7.500 bankmedarbejdere, 1.6 mio. privatkunder og 187.000 erhvervskunder. Vi bygger fremtidens digitale bank, med IT, og alle er drevet af en stærk fællesskabsfølelse. Vi er mange på holdet, men arbejder i mindre, specialiserede teams efter agile principper (SCRUM, DevOps, SAFe).

Afdelingen Service Management og Beredskabsstyring

 … ejer processerne for Change Managent og Continuity Management og er selv styrende og udførende i disse processer.  Desuden sikrer vi en løbende støtte til vore Udviklingsteams, for at de også kan løfte deres delansvar for udførelsen. Endvidere har afdelingen ansvaret for transition af kerneprogrammel, beredskabsstyring og ITSM-system (Cherwell), med en række integrationer.

Du vil få en afgørende rolle i at sikre, at Bankdata udfører en god og sikker ændringsstyring, som også lever op til lovgrundlaget for at drive Finansiel virksomhed. Du skal løfte et stort ansvar sammen med dit team, men får også de rette beslutningskompetencer til at kunne gøre det. I dette job vil du arbejde med at sikre fremdrift og overblik over vores Change aktiviteter og du vil være udførende i løbende godkendelser, kontroller og rapporteringer, både internt med vores mange Udviklingsteams, men også i samarbejde med vore Medlemsbanker.

Du vil være styrende på vores CAB møder, og selv arrangere ekstra efter behov, og vil være en vigtig aktør i at videreudvikle vores Change proces og rapportering på området, til gavn for vore Medlemsbanker.

Det daglige arbejde vil være præget af høj grad af samarbejde, både internt og mod underleverandør. Du vil derfor helt sikkert være en person, som er god til at oparbejde og vedligeholde gode relationer.

Faglige og personlige kompetencer

  • Du har en pragmatisk, praktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne, men med et godt afsæt i din teoretiske viden og din arbejdsmæssige erfaring.
  • Du har et godt kendskab til ITIL processer, specielt Change Management, og har uden tvivl relevant erfaring fra en større IT-virksomhed med dette.
  • Ideelt set har du erfaring med arbejdet i DevOps teams og med Cloudbaserede services, og din teoretiske baggrund kan være med et afsæt fra forskellige typer af uddannelser og erfaringer indenfor IT i større installtioner
  • Du tør udfordre og præge dine omgivelser, og har modet og gennemslagskraften til at udøve din faglighed, på en måde så andre kan udføre deres del af processen på effektiv vis.
  • Generelt forstår du at bidrage til fællesskabet og vægter samarbejdet højt.

Bankdata-pakken

Vi tilbyder en attraktiv ansættelsespakke som består af: en 36 timers arbejdsuge, 7 ugers ferie, virksomhedsbetalt pension på 11,50%, et ferietillæg på 3,5% af din årsløn, betalt overarbejde, omfattende forsikringspakke for dig og din familie, mulighed for hjemmearbejde, ekstraordinære fridage (som en del af finanssektoren), en fabelagtig frokostordning, logbuy-kort, fri adgang til Linkedin Learning, en fantastisk barselsordning, massage samt bank- og forsikringsfordele gennem vores samarbejdspartnere (og ikke mindst gratis blækpatroner ). 

 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontant Afdelingsleder Bent Lind på 7924 1705 eller bel@bankdata.dk. Hvis ovenstående har vakt din interesse, så søg stillingen lige her!


Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen 

 

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 850 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.