Senior IT-ingeniør til udvikling af fremtidens IT-arbejdsplads

Bankdata, Fredericia

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for hele 14.000 medarbejdere i den finansielle sektor gennem kreativ konceptudvikling og skarp problemløsning?

Mød dit nye team
Bankdata er en moderne IT-virksomhed med 700 medarbejdere, der er ejet af 9 danske pengeinstitutter – med hele 14.000 ansatte – som også er vores kunder. Vores formål er at sikre en kontinuerlig udvikling og drift af IT-løsninger til vores kunder, så de altid er konkurrencedygtige i forhold til den øvrige finansielle sektor.

Du bliver en del af FAK-teamet, der står for konceptudviklingen af moderne IT-arbejdspladskoncepter baseret på Windows 10.

”Du bliver en af heltene bag kulisserne – dem der skaber IT-arbejdspladsen, som gør arbejdet nemmere for IT-udviklere, bankansatte og alt derimellem. Og så får du direkte indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på vores rejse mod ’modern workplace’,”.

Sæt dit aftryk på vores IT-arbejdsplads
Du får en central rolle i udviklingen og implementeringen af IT-arbejdspladserne samt cloud-baserede løsninger og lignende. Som bindeled mellem kunderne, teamet og vores leverandør – JN Data – er du nemlig den, der sikrer, at vi skaber de rigtige løsninger, der stemmer overens med kundernes behov samt arbejdspladsens rammer og muligheder.
For at lykkes, skal du bl.a.:

  • sætte dig ind i Bankdatas arbejdspladskoncept og kundernes behov
  • bringe input og sparring til JN Data omkring design og tilpasning af basissetuppet samt klientindstillinger
  • deltage i implementering af løsninger samt fejlsøgning og teknisk tilpasning for at skabe størst driftsstabilitet og glade kunder
  • sparre med kunderne og derigennem vejlede dem til at udnytte det tekniske setup optimalt.

Udfordringer, udvikling og godt fællesskab
Stillingen spænder bredt mellem lige dele design- og arkitekturarbejde, avanceret fejlsøgning og support samt dialog på tværs af virksomheder. Det kræver, at du hurtigt og effektivt kan sætte dig ind i kompleks infrastruktur, rammer og behov.

Til gengæld får du lynhurtigt skabt god kontakt – både uden for og inden for Bankdata – og du får hurtigt at mærke, hvordan frihed, ansvar og udviklingsmuligheder præger dagen. 

Windows-ekspert med gode kommunikationsevner
For at skabe de bedste resultater, er det vigtigt, at vi fremstår som en kompetent og samarbejdsvillig sparringspartner for både kunder og leverandør. Derfor er det væsentligt, at du kan skabe respekt og anerkendelse gennem din imødekommende kommunikation og evne til at argumentere for dine synspunkter. Samtidig skal du være god til at bevare roen i kritiske situationer, der kræver hurtig reaktion.

Derudover har du:

  • en bachelor eller højere inden for IT
  • relevant erfaring fra tidligere stillinger som fx Windows-konsulent, IT-tekniker, desktop-arkitekt eller lignende
  • styr på Windows OS, Windows-sikkerhed, GPO og klientindstillinger samt netværksinfrastruktur (VPN og wifi) – kendskab til modning og understøttelse af hardware er et stort plus.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende underdirektør Morten Lauridsen på tlf. 29248962. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag via dette link.

Vi glæder os til at høre fra dig.