Vær med til, at sætte rammerne for IT- og Informationssikkerheds området i Bankdata

7000, Fredericia

Har du ambitioner om at gøre din indflydelse gældende inden for IT- og informationssikkerhed i et af Danmarks største it-finanshuse, hvor sikkerhed og Compliance er øverst på dagsordenen?

Så er du måske Bankdatas nye Senior IT-sikkerhedskonsulent. Som Senior IT-sikkerhedskonsulent vil du indgå i et team, der hver dag arbejder med at sikre udmøntning af sikkerhedspolitik og lovkrav til brugbare retningslinjer og vejledninger for kollegerne i Bankdata, men også arbejder rådgivende, for forretningsområderne i Bankdata.

Dine opgaver ved Bankdata:
Bankdatas Senior IT-sikkerheds konsulenter er de nøglepersoner der sikrer, at vi har en tidssvarende og velfungerende sikkerhedsprofil inden for IT- og Informationssikkerhed. Dine konkrete arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • Udmønte Bankdatas IT-sikkerheds-strategi og -politik i bestemmelser, procedurer, baselines og guidelines
  • Være rammesættende for IT-sikkerhedsområdet 
  • Definere Bankdata risikovurderingskoncept samt udarbejde risikovurderinger
  • Understøtte og rådgive udviklingsteams og øvrige afdelinger i forbindelse med projektor og opgaver af sikkerhedsmæssig karakter
  • Understøtte og rådgive inden for GDPR
  • Videreudvikle og vedligeholde Bankdatas awareness program
  • Afrapportere til direktion, bestyrelse, IT-sikkerhedsråd og eventuelle eksterne myndigheder

Som en naturlig del af jobbet får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Fortæl os gerne om dine ambitioner i din ansøgning og/eller på samtalen.

Du bliver en del af en…
… professionel IT-sikkerheds- og Compliance-afdeling med en høj faglighed. Her indgår du i et erfarent team, kolleger som har et godt samarbejde baseret på gensidig respekt, højt energiniveau og plads til en humoristisk omgangstone. Afdelingen består af fire teams, Cloud sikkerhed, Cyber- og Infrastruktursikkerhed, IT- og Informationssikkerhed og Sikkerhedsforvaltning. Du bliver en del af teamet IT- og Informationssikkerhed.
Du vil referere til Bankdatas afdelingsleder for Operationel IT-sikkerhed, Bo Rising, og din faste arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Fredericia.

Nu mangler vi bare dig ombord i teamet:
Du kommer formentlig fra en lignende stilling, hvor du gennem en risikobaseret tilgang, har haft en væsentlig rolle i at definere rammerne for, og drive udmøntningen af Informationssikkerhed i virksomheden.

Da du skal være rammesættende for IT-sikkerheden i Bankdata, forventer vi at du er vant til at tage ansvar og gå forrest inden for dit ansvarsområde, og at du sætter en ære i, at dine opgaver løses inden for aftalt tid og til høj kvalitet. Du trives med nye udfordringer, og evner selv at drive opgaveløsningen såvel alene som i samarbejde med dine kolleger.
Med en løsningsorienteret tilgang evner du, at se dine opgaver fra forskellige vinkler, og du er god til at sætte dig ind i de problemstillinger, som kollegerne i huset står over for. Samtidig forstår du vigtigheden af robuste processer, der er vigtige for en finansiel organisation som Bankdata.

Vi forventer at du som kandidat har nogle af følgende kvalifikationer:

  • Certificeret CISSP, CRISC, CISA eller tilsvarende
  • Praktisk erfaring med ISO27000, NIST Cybersecurity framework, CIS-20 eller lignende standarder
  • Praktisk erfaring i administration af ISMS
  • Du er god til at formidle både på skrift og i tale, og tilpasse budskabet til modtageren, da du både vil komme til at kommunikere op og ned i organisationen.
  • Du har en praktisk IT-sikkerhedsbaggrund, og interesserer dig nu mest for IT-sikkerhed på et overordnet niveau

Interesseret?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt eller ring til afdelingsleder, Bo Rising på 7924 2919, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen.

Søg stilling

Vi ser frem til at høre fra dig.

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.