Senior software developer til Kunde Data & Kundeindskrivning

7000, Fredericia

Bankdatas Kunde Data & Kundeindskrivningsteam har påbegyndt et strategisk initiativ omkring modernisering af processen for kundeindskrivning, som støtter op om Bankdatas 2025 strategi. Derfor er vi på jagt efter en senior software developer der brænder for høj faglighed, kvalitet og gode principper.

Stillingen er en solid mulighed for at skabe en karriere inden for en organisation som arbejder agilt og har stort fokus på DevOps. Bankdata er stor nok til at sikre dig fremtidige muligheder og lille nok til at have en familiær stemning. Og så kommer du til at sætte dit præg på morgendagens digitale løsninger.

En del af en udpræget agil kultur
I Bankdata arbejder vi efter agile principper (Scrum) og har en tillidsbaseret og udviklingsorienteret kultur, der understøtter vores performance, leverance, ansvarsområder og ikke mindst vores egen personlige udviklingsbane som medarbejdere

Du kan se frem til at sparre og samarbejde med 8 dygtige udviklere/arkitekter med både stor teknisk og forretningsmæssig indsigt. Dine hovedopgaver vil som en del af et agilt Scrum-team bestå primært af softwareudvikling i Java, afdækning og nedbrydning af krav i samarbejde med teamets Product Owner, design af services, automatiseret test, deployment samt driftsopgaver.

Som Senior Software Udvikler, forventer vi:  

  • At du følger med i nyeste principper inden for software udvikling, og at du har lyst til bringe det med indenfor hos Bankdata. Det er vigtigt, at du har lyst til at lære nyt og udvikle dig selv fagligt.
  • At du er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere gode løsninger og solidt håndværk
  • At du er dygtig til at lærer fra dig, og spille andre team members gode

Du er en succes i rollen, når du:

  • har fokus på værdiskabelse for kunden og din motivation for at arbejde efter DevOps/Agile og Clean Code principper
  • bidrager med forbedringer i teamet, så vi som team udvikler os
  • er med til at udvikle effektive IT-løsninger der sikrer en agil arkitektur
  • tager ansvar for din udvikling i samarbejde med din leder på løbende GPS-dialoger (udviklingsdialoger), hvor I begge er ansvarlige for din kontinuerlige udvikling i Bankdata

Moderne Java-udvikler med nysgerrigt og agilt mindset søges
Har du nedenstående med i bagagen, har du fagligt et rigtig godt fundament for at blive en succes hos os:

  • En længerevarende relevant it-uddannelse eller lignende med fokus på datalogi og/eller softwarekonstruktion.
  • Minimum 4 års erfaring med objektorienteret softwareudvikling, helst i Java.
  • En præference for at arbejde back-end eller full-stack og har erfaring med implementering af microservices, gerne på en OpenShift- eller Kubernetes-platform.
  • Gerne erfaring med BitBucket, Git og Jenkins.

Som person er du kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere gode løsninger og solidt håndværk. Du er nysgerrig, ikke kun på dine konkrete opgaver men også på forretningen og dialogen med kunderne, og din appetit på en teknologisk udviklingsrejse - med mulighed for Cloud på den lidt længere bane - forstærker dit drive og gør dig i stand til at løfte i flok med teamet.

Der er flere indgange til jobbet, og din personlighed er klart det vigtigste for os. Du skal derfor have en agil can-do attitude, og gerne en DevOps-tankegang – you build it, you run it – så du også har lyst til at tage del i drift og vedligehold af løsningerne.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende afdelingsleder Helene Samuelsen på: 28 30 91 79. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Søg stillingen

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.