Senior Software Developer der fronter DevOps-team

8200 Aarhus N

Vær med helt fremme i bussen på den teknologiske udviklingsfront og bliv en del af et DevOps-team der arbejder på fintech-løsninger indenfor Bancassurance, hvor man kobler forsikring sammen med mobilbanken for at give kunderne den bedste oplevelse. Teamet består af 8 personer med et godt mix af udvikler, UX- og forretningskompetencer, som sikrer man er blandt frontløberne inden for nye teknologier i Fintech-branchen og skaber løsninger der understøttere den digitale relation kunden har behov for med bank og forsikringsverdenen.

Vi arbejder efter agile principper (SCRUM) og har en tillidsbaseret og udviklingsorienteret kultur, der understøtter vores performance, leverance, ansvarsområder og ikke mindst vores egen personlige udviklingsbane som medarbejdere. Du er sammen med dit team, med til at påvirke hvilke teknologier, der bedst understøtter løsningen af et behov. Stemningen i afdelingen er præget af et højt energiniveau med humor, high-fives når vi lykkes med eksperimenter og en stærk feedback-kultur der sikrer læring og udvikling.

Moderne Java-udvikler med nysgerrigt og agilt mindset søges
Har du nedenstående med i bagagen, har du fagligt et rigtig godt fundament for at blive en succes hos os:

  • En længerevarende relevant it-uddannelse eller lignende med fokus på datalogi og/eller softwarekonstruktion.
  • Minimum 3-4 års erfaring med objektorienteret softwareudvikling, helst i Java.
  • En præference for at arbejde back-end eller full-stack og har erfaring med implementering af microservices, gerne på en OpenShift- eller Kubernetes-platform.
  • Gerne erfaring med BitBucket, Git og Jenkins.
  • Erfaring med et Angular- eller lignende framework vil være en fordel til front-end-delen.
  • Erfaring med frameworks som f.eks. Helidon, Quarkus eller SpringBoot kan være en hjælp.
  • Taler og skriver både dansk og engelsk.

Som person er du kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere gode løsninger og solidt håndværk. Du er nysgerrig, ikke kun på dine konkrete opgaver men også på forretningen og dialogen med kunderne, og din appetit på en teknologisk udviklingsrejse - med mulighed for Cloud på den lidt længere bane - forstærker dit drive og gør dig i stand til at løfte i flok med teamet.

Du har erfaring med og ynder at arbejde agilt med små komponenter og små leverancer, og DevOps er for dig ikke en døgnflue men et centralt mindset.

Dine udviklingsmuligheder:

Hos os i Bankdata har du i den grad mulighed for at præge teknologi-retningen, tage et ansvar på tværs af fagområdet og på sigt også tage et ansvar på tværs af Bankdata. Teknologisk Lead eller Software Architect er blot nogle af de funktioner, du kan udvikle dig ind i over tid. Du får optimale betingelser for din udvikling i et læringsfokuseret miljø, hvor du kan inspirere og blive inspireret af dygtige kolleger og vil have månedlige udviklingssamtaler med din nærmeste leder, der kommer fra en baggrund som coach og sportslig leder for flere af danmarks største cykeltalenter, herunder den danske Verdensmester i landevejscykling. Du får skræddersyet et personligt onboarding-program og får en fast ”buddy” i forløbet, som tager godt hånd om din indflyvning til teamet og de mange spændende opgaver der venter dig.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder André Valgren Steensen på 79 24 27 48 eller mail ads@bankdata.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.


Søg stillingen


Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger  om at arbejde hos Bankdata.