Penetrationstester søges til red team med fokus på automatisering

8600, Silkeborg

Vil du være med til at sikre IT-sikkerheden i kritisk infrastruktur igennem simulerede angreb?
Kan du følge med i et område i konstant udvikling, som stiller store krav til din faglighed?

Så kan du blive del af Sikkerhedsafdelingen i Bankdata, som bl.a. beskytter 1,6 millioner danskeres bankoplysninger.

Bliv en vigtig del af vores red team

Think evil; do good! er sloganet i Bankdatas red team. Igennem simulerede angreb evaluerer vi kvaliteten på de tekniske foranstaltninger, der er sat op for at beskytte vores kritiske infrastruktur.

Du vil blive en del af pentest teamet, som løbende foretager sikkerhedstest af Bankdatas systemer. Den primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Silkeborg, men med mulighed for at arbejde remote, når opgaverne tillader det.

Vi er et team i opbygningsfasen, og justerer derfor løbende på processer, tiltag og værktøjskassen. Du får mulighed for at sætte dit præg på teamet, der på nuværende tidspunkt har fokus på web- og applikations penetrationstest.

Vi håber derfor, at du ønsker at tage dit fag til nye højder ved at bringe din viden i spil indenfor følgende arbejdsopgaver:

  • Opsætning og kørsel af sårbarhedsskannere, i et stort finansielt it-landskab
  • Resultater af manuelt identificerede sårbarheder automatiseres for at genskabe angreb på hele IT-landskabet
  • Evaluering af resultater fra automatiserede skannere, med henblik på at fjerne falske positiver

Et specialiseret område
Du bliver en del af en større afdeling i Silkeborg, som består af 20 kollegaer fordelt på 5 teams. Fællesnævneren for afdelingen er, at alle arbejder med et aspekt af applikationssikkerhed. Du vil indgå i et mindre team, som er ansvarlig for vores interne penetrationstest.

Mantraet i teamet er ”Think evil; Do good” og hverdagen er krydret med højt humør, mørk humor og en sund mængde sarkasme. Du vil være med til at påvirke sikkerheden i kritiske infrastruktur til glæde for Bankdata, vores medlemsbanker, samt for samfundet som helhed.

Din personlige udviklingsbane
Cybersikkerhed er et felt, der sætter krav til den personlige udvikling. De trusler vi står overfor, er i konstant udvikling og derfor skal vores kompetencer løbende justeres og udbygges. Der vil blive afsat tid og ressourcer af til at opnå denne løbende opkvalificering, med en forventning til at team medlemmer aktivt udnytter disse muligheder. Teamet holder hyppige studiesessioner, hvor vi sammen udbygger vores færdigheder, men ønskes der mere selvstudie kan det også lade sig gøre.

Bankdata har fokus på det hele menneske og investerer gerne i din udvikling, fx i form af efteruddannelse, kurser og certificeringer.

Lidt om dig

Den vigtigste egenskab du skal bruge for at lykkes i rollen, er kreativitet og forståelse for tankegangen, ”think evil, do good”. Du skal agere som black hat, der forsøger at bryde ind i vores system, for at identificere potentielle sårbarheder.  

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en IT faglig uddannelse: datalog, softwareingeniør eller lignende, med erfaring fra en større virksomhed
  • har erfaring med automatiserede penetrationstest herunder scripting af kendte værktøjer
  • taler og skriver både dansk og engelsk
  • ønsker at arbejde bredt med dine penetrationstests, mere end med fordybning i specifikke systemer
  • Har kendskab til Kubernetes og CI/CD pipelines i forhold til automatisk scanninger


Er du nysgerrig på at høre mere?

Kontakt Lead IT Security Consultant Daniel Milo Farkner på +45 30457651 eller dmf@bankdata.dk eller afdelingsleder Claus Westergaard Jensen på +45 22507064 eller cwj@bankdata.dk for yderligere information.

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg stillingen

 

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 900 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.