Bliv en nøglespiller i vores agile team og bekæmp finansiel kriminalitet!

7000, Fredericia

Er du interesseret i finans-it, nysgerrig på nye digitale trends samt finder det spændende at bekæmpe finansiel kriminalitet, og ønsker du at være det uundværlige bindeled mellem vores samarbejdspartnere og de Antihvidvask- og Antiterror systemer, vi arbejder med?

Så er karrieremuligheden som backend software developer hos Bankdata her!

I et agilt team med base i Fredericia er du som nøglespiller med til at bevare og udbygge digitale barrierer, som skal hindre finansiel kriminalitet hos vores 8 banker.
Interesseret?

Vi søger
Vi søger en backend udvikler med henblik på, at du bliver en nøglespiller i forhold til Antiterror systemerne, hvor du vil være med til at drifte, udbygge og sætte retningen for de digitale barrierer inden for Antiterror ud i fremtiden.
Da du skal kunne agere bindeled imellem eksterne leverandører af vores systemer, service providers og kunder, er det vigtigt at du er en udadvendt person, der gerne vil snakke med folk, også på engelsk.

Du er en holdspiller, der ser værdi i VI, og som tror på, at vi er stærkest, når der løftes i flok.
Som person er du ansvarsbevidst, nysgerrig, proaktiv og motiveret for egen personlig udvikling, og du vil gerne arbejde et sted, hvor man er glad på arbejde, og hvor man har tillid til hinanden.
Du tager ansvar for dig selv og dit arbejde og fungerer i et miljø, hvor der er frihed under ansvar og passende fleksibilitet.

En god start
Du vil starte med at få et personligt skræddersyet onboarding-program med en fast ”buddy” fra teamet tilknyttet.
I den første tid ville du skulle opbygge relationer inden for teamet, deltagende i teamets scrum events og øvrige aktiviteter.

  • Ved siden af den generelle onboarding i Teamet, kultur, arbejdsprocesser og generelle systemer, vil du arbejde på konkrete opgaver og begynde at få detaljeret kendskab inden for Antiterror: Systemerne, Domænet og Integrationen til 3.part systemer.

Du vil begynde, sammen med teamet, primært at bidrage til driften af Antiterror systemet, samtidig med at du udbygger dit domæne kendskab, får indblik til Service og Support og den strategiske udvikling, der er på Antiterror systemet.

Senere vil du blive oplært i Cobol, og mere og mere kunne bidrage til Drift, Service og Support og Strategisk udvikling af systemerne.

Ud over at Antihvidvask og Antiterror er et utrolig spændende forretningsområder at arbejde med, så er det også et område, hvor man virkelig kommer til at arbejde med data og det at få data til at skabe de bedste digitale barrierer for finansiel kriminalitet.

Man får kendskab til og er med til at udbygge det tekniske landskab af 3.parts systemer, egne systemer og data, der tilsammen skal bekæmpe finansiel kriminalitet nu og i fremtiden.

Teamet og kulturen
Du bliver en del af Team AML i Bankdata, Fredericia, bestående af 11 kollegaer, hvis fokus og ansvar er Antihvidvask og Antiterror.

Teamet arbejder efter agile principper med det formål at øge værdiskabelsen ved udvikling af software.

Kulturen og værdierne i teamet og afdelingen er kendetegnet ved:

Transparens, Tage ansvar, Glad på arbejde

Teamet..
Udfordrer status quo; tænker ud af boksen og er proaktiv
Fokuserer på WHY, herunder mening og indhold
Samarbejder og hjælper hinanden
Arbejder med personlig effektivitet og selvledelse; prioriterer i sine opgaver og gør det vigtigste først
Skaber tillid til hinanden og kommunikerer åbent med udgangspunkt i at lytte og forstå hinanden
Giver konstruktiv feedback til hinanden

AML teamet er en del af afdelingen ”Netbank og AML”, som udover Team AML, også indeholder et team der arbejder med Netbank.

Dine udviklingsmuligheder
Teamet vil være med, helt fremme i Danmark, i forhold til at bekæmpe digital kriminalitet i den finansielle sektor.

Det betyder, at du og teamet vil have muligheden for at være med på beatet inden for domænet, både forretningsmæssigt og teknisk, sådan at endnu bedre digitale barrierer kan udvikles til at bekæmpe den fremtidige finansielle kriminalitet.

Dine personlige udviklingsmuligheder kan være mange, og det er i princippet kun dig selv der sætter begrænsningerne. Der kan bl.a. arbejdes hen imod at blive lead developer, arkitekt eller en af de mange andre karriereveje.

Din baggrund
Du kommer med en baggrund inden for IT og har forventeligt en uddannelse som datamatiker, datalog eller IT-ingeniør.

Har du erfaring med COBOL samt decentrale platforme (som eksempelvis Windows-, SQL-servere og Cloud) vil det være et stort plus.

Erfaring med patch management og rollen som bindeled mellem interne og eksterne leverandører, vil også være en fordel.

I Bankdata tror vi på, at den rette adfærd er det vigtigste parameter for succes. Faglige kompetencer kan tillæres. 

Er du nysgerrig på at høre mere eller parat til at give dit bud på, hvordan netop du vil gøre en forskel i rollen?
Så kontakt endelig afdelingsleder Casper Lindegaard Svensson på 5117 1580

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.


Søg stillingen


Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bankdata

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.