Software developer/business consultant til Datawarehouse

7000, Fredericia

Brænder du for komplekse dataopgaver og smarte tekniske løsninger?

Så får du her muligheden for at spille en vigtig rolle i at understøtte vores kunders – bankernes – vigtige processer og dermed sende dem et skridt foran konkurrenterne.

Du bliver desuden en del af et team, hvor vi virkelig har det sjovt sammen og hjælper hinanden. Og fordi vi har en stærk forbedringskultur, får du også rig mulighed for hele tiden at dygtiggøre dig,” fortæller afdelingsleder Kim Løhde.

Bliv en del af Team Modelling & Solutions
Vi er et agilt team, der arbejder sammen efter Scrum frameworket, og vi sætter en ære i at være et cross-functional team, hvor vi deler viden og støtter hinanden via review af hinandens arbejde, sparringsmøder m.m. Når kunderne kontakter os, ved de, at vi følger opgaven til dørs, og vi er stolte af vores faglighed og vores kunders tilfredshed. Og så er der stort set ikke ét møde, hvor vi ikke får os et godt grin eller to.

Teamet består af tre indiske udviklere samt en Scrum Master, en Product Owner og en Senior Business Consultant i Danmark. Vi mangler derfor på den danske side en kollega, der både kan opbygge teknisk indsigt i vores løsninger og driften af dem sammen med hele teamet, og som har mod på og lyst til at sparre med vores Senior Business Consultant omkring de forretningsmæssige sammenhænge i data.

Du må gerne være doven
Det er en del af Bankdatas strategi at alle udviklingsteams bliver DevOps teams og som et led i denne udvikling forventer vi, at du er med til at udfordre ”plejer” i team og afdeling ved at drive arbejdet med nogle af de tekniske løsninger, der skal til for vi kommer i denne retning – det kunne fx dreje sig om at arbejde videre med vores testautomatisering. På den måde kan man sige, at vi ønsker os en ”doven” kollega, der kan se fordelene ved automatisering og ikke kan lade være med at forsøge at skabe genveje til kvalitet til gavn for os alle.

Komplekse dataopgaver
Brug dit høje abstraktionsniveau til at sammenstykke data fra vores mange systemer, der understøtter forskellige af bankernes processer, for at skabe det bedste datagrundlag og vigtige indsigter for vores banker. Forståelsen af data opbygger du via workshops med banker eller kolleger, som har en specifik forretningsviden, og via egentligt gravearbejde i dataene.

Byg på din faglighed i trygge rammer
Fordi vi berører flere af bankverdenens forretningsområder, får du rig mulighed for at dygtiggøre dig undervejs. Vi arbejder med en forbedringskultur, hvor det er ok at fejle, og hvor vi eksperimenterer for at blive bedre. Det gør vi både sammen som teams og på det personlige plan, så du kan virkelig udbygge din faglighed i trygge rammer.

Du er klar til at udvide din værktøjskasse
For os er din indstilling rigtig vigtig. Jobbet kræver, at du er nysgerrig, kan sætte dig ind i nye fagområder og er åben over for at prøve dig selv af i opgaver, du ikke kender på forhånd. Det er din energi, vilje og lyst, der skal drive værket, og så skal du være klar på teamarbejde, hvor vi arbejder tæt sammen om opgaverne, sparrer og støtter hinanden og ikke mindst griner sammen hver dag.

Vi arbejder med følgende værktøjer og kompetencer, som du enten har kendskab til eller interesse i at lære:

  • SAS-værktøjer – specifikt SAS DI studio og SAS EG
  • MS SQL Server
  • Bitbucket
  • Jenkins

Vi forestiller os, at du er uddannet inden for IT, økonomi, naturvidenskab eller lignende og har erfaring med programmering. Er du nyuddannet, er du også meget velkommen til at søge. Endelig er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende afdelingsleder Kim Løhde på 29 25 16 78 eller kil@bankdata.dk. Ellers du kan kontakte Scrum master for teamet Ditte Mølgård Heide-Jørgensen på 79 24 17 76 eller dmh@bankdata.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.


Søg stillingen

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.