Software Developer til frontend-appudvikling på de nyeste teknologier

8600, Silkeborg

Vil du arbejde med Angular, NgRx/Redux, Node.js og TypeScript? Og vil du drive frontend-udviklingen af apps til et produkt, der er uundværligt for mennesker over hele Danmark?

Så få et job, hvor du kan være med til at sikre udvikling og drift, der ikke blot har indflydelse på manges hverdag, men også løfter barren for, hvordan Bankdata arbejder med IT-udvikling.

”Desuden bliver du en del af et team, hvor vi ønsker at fremme en DevOps-kultur i Bankdata. Vi har samlet de dygtigste på området. Og så har vi fokus på det hele menneske og en god work-life balance,” fortæller Scrum Master Ellen Kjær Madsen.

DevOps, SRE, sparring – og et godt grin
Du træder ind i afdelingen for digitale kunder – dér, hvor bankkunderne møder banken i digitale oplevelser som netbank, mobilbank, hjemmesider osv. Her bliver du en del af det tværgående DevOps/SRE team, som driver udviklings- og driftssetuppet for Bankdatas nye mobilbank og netbanksløsning, som skal ud til alle Bankdatas medlemsbanker.

Med base i Silkeborg får du 6 kolleger – udviklere og arkitekter – samt et tæt samarbejde og sparring med de øvrige feature teams.

”Dine nye kolleger lærer gerne fra sig, og det skorter ikke på ambitionerne eller professionalisme. Samtidig har vi en rigtig god stemning, hvor der bestemt også er plads til humor og et godt grin,” fortæller Ellen.

Tag ansvar for tværgående opgaver på frontend
Som software developer er du med til at produktionsmodne vores nye mobil- og netbank til Bankdatas medlemsbanker. Det gør du ved at drive vores frontend gennem tværgående opgaver.

Her udvikler du værktøjer, som understøtter og forbedrer vores udvikleres hverdag, og du er derfor i tæt kontakt med dem for både at sikre deres usability men også kvalitet.

Du får derfor fra start en central rolle i at sikre hurtig, gnidningsfri udvikling og pålidelig drift. En anden vigtig del af dit job vil fra start også være at bidrage til implementeringen af en DevOps/SRE kultur i Bankdata.

”For at lykkes skal du være både teknisk dygtig og lave fede værktøjer, men du skal også kunne implementere dem hos udviklere i feature teams,” siger Ellen.

Et job du kan udvikle dig i
Du kan se frem til en stor mulighed for at drive frontend-området i den retning, du gerne vil. I starten gælder det om, at vi får automatiseret, hvordan vi bygger vores apps, og får lagt et solidt fundament.

På sigt vil der være optimeringer, automatiserede test osv. Det, kombineret med en bred kontaktflade, giver dig gode muligheder for at bygge på din viden og udvikle dig i jobbet. Og så er der altid mulighed for at gå nye retninger i Bankdata.

Angular, NgRx/Redux, Node.js, TypeScript…

  • Har du dybdegående viden om ovenstående, er du godt på vej.
  • Og vi bliver rigtig glade, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende: Webpack, Cypress, CI-/CD-værktøjer som Travis, Jenkins eller lignende, Docker, publicering af npm-pakker.
  • Vores hænder kommer helt op over hovedet, hvis du måske kender til fx Nx (Angular), build setup af apps, Appium, Kubernetes / OpenShift / AKS, Ionic, Capacitor, Web components. Men det er kun et plus.
  • Du har nogle få års erfaring inden for området.
  • Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, da du skal interagere både internt i projektet med mange teams og eksternt med andre afdelinger.

”Du er klar til at sætte retningen for frontend. At sikre at vi altid er på rette spor, kræver både en metodisk og analytisk tilgang – og så sikrer du altid, at de små dele giver værdi i den overordnede løsning,” slutter Ellen.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Scrum Master Ellen Kjær Madsen på 25 46 99 82 eller afdelingsleder Anne Hougaard Jensen på 22 72 67 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen