Vil du være med til at bygge de fedeste løsninger til vores kunder?

7000, Fredericia

Så er du måske en ud af flere Software Developere, vi søger til Fredericia.

Vi er…

…en af Danmarks største it-virksomheder med +850 medarbejdere. Vores løsninger bruges hver dag af 7.500 bankmedarbejdere, 1.6 mio. privatkunder og 187.000 erhvervskunder. Vi bygger fremtidens digitale bank. Det gør vi med IT, som nogle vil kalde samfundskritisk infrastruktur – for os er det fast arbejde.

Vi søger erfarne Software Developers med seniorpotentiale til Kapitalmarked forretningsområdet.

Få indblik i komplekse udviklingsopgaver

Som vores nye Software Developer i Kapitalmarkedet er du med til at sørge for, at Bankdatas kunder arbejder på velfungerende og fremtidssikrede platforme, som gør at hr. og fru Danmark får en god og tryg oplevelse når de handler aktier, med et hurtigt overblik over deres aktieportefølje. 

Du vil komme til at arbejde med udvikling af Backend, Frontend, API’er, PaaS og Microservices, og vi benytter for eksempel teknologier som Java, Angular, REST, hvortil et godt kendskab vil være en fordel. Vi anvender også Cobol på den stabile Mainframe.

En af vores store ambitioner er, at DevOps gennemsyrer Bankdata med årene. Vi arbejder i små sammentømrede teams, som opererer efter ”You build it, You run it” mantraet og som via kvalitetskode, tests, målinger og metrikker sætter en ære skabelsen af kvalitetsløsninger.  

Opgaverne vil blandt andet omfatte nyudvikling af IT-løsninger, afklaring af forretningens behov og udfordringer, test og efterfølgende support af systemer.

Hvad er der i det for dig?

Vores værdier betyder meget for os. Bl.a. VI, som signalerer, at vi står sammen om at skabe de bedste løsninger i teamet og på tværs af organisationen. Med værdien DET HELE MENNESKE er det vigtigt for os, at du trives såvel på job som privat, og her er fx en 36 timers arbejdsuge og mulighed for hjemmearbejde med til at få det hele til at spille.

Du kommer ind i et læringsorienteret miljø, og din udvikling tages seriøst med kvartalsvise møder, hvor vi lægger trædestenene til din kontinuerlige udvikling. Bankdata er en stor organisation, hvor du kan få luft under eventuelle ambitioner, og har du lyst til at påvirke bredt i området eller hele Bankdata, er senior og lead nogle af de roller, du kan træde ind i. Du får skræddersyet et personligt onboarding-program og får en fast ”buddy” i forløbet, som tager godt hånd om din indflyvning til teamet.

Aktiv medspiller med stort drive

Vi arbejder agilt ud fra metoden Scrum, og du vil indgå i et Scrum team på 6 til 8 kolleger. I tæt samarbejde med Product Owner, Scrum Master og de andre team members vil I levere værdifulde løsninger til pengeinstitutterne.

For os er dine sociale færdigheder lige så vigtige som dine faglige kompetencer. Som person er du selvstændig, engageret med et stort drive, og kan håndtere både ansvar og frie arbejdsrammer. Du har et godt humør og gode samarbejdsevner, så du kan fungere som en aktiv medspiller i teamet og i dialog med pengeinstitutterne.

Java-erfaring

Vi leder efter en kollega, der er har en grundlæggende uddannelse i og erfaring med serviceorienteret udvikling og Java eller lignende sprog-kompetencer. Der hvor du ikke rammer spot on det udviklingsframework vi har i Bankdata, sørger vi for den nødvendige uddannelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nikolaj Nikolov på 21 22 87 24 / nin@bankdata.dk eller Nichlas Busch Nørgaard på 60 77 56 31/ nbn@bankdata.dk

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler i starten af august


Søg stillingen


Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 850 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.