Ambitiøs studentermedhjælper med interesse for Datamodellering og Business Intelligence

7000, Fredericia

Efterspørgslen efter ledelsesinformation er støt stigende i Bankdata, hvorfor vi har brug for endnu en skarp og engageret studentermedhjælper med flair for udvikling.

Det er et krav at man kan forvalte fortrolige data, i et arbejdsområde, der er væsentligt og prioriteret med stor interesse fra Bankdatas direktion.

Du vil komme til at deltage i møder med både ledelse og direktion, omkring indholdet af de produkter, der skal udvikles, vedligeholdes og optimeres. Dette kræver at den ideelle kandidat har en konstruktiv og systematisk tilgang til opgaveløsning, samt er villig til at indgå i dialog med Bankdata medarbejdere på alle ledelsesmæssige niveauer.

Du bliver en del af en..

Risk og Compliance afdeling, som er under transformation grundet lovgivning og krav til kritisk infrastruktur. Kravene stilles både til vores medlems pengeinstitutter og Bankdata som Danmarks største bankcentral, hvilket giver et komplekst landskab af behov.

Afdelingen er under udvidelse og er i gang med at lægge strategien for, hvordan vi understøtter forretningen med agile værktøjer, i konteksten til Risiko og Compliance i en stor og kompleks forretning.   

Hvad søger Bankdata?

Vi forventer du er i gang med relevant IT-uddannelse og har interesse for datamodellering og kan se værdien i Business Intelligence.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet datastrukturering og datamodellering med henblik på optimering af Microsoft PowerBI og udviklingen af rapporter, vedligehold og optimering af eksisterende rapporter, udarbejdelse af dokumentation samt implementering af nye datakilder.

Derudover kommer du til at hjælpe med optimering af afdelingens processer, og opfølgende kontroller på at Bankdata overholder de krav der stilles til os.

Det er ikke et ubetinget krav man har erfaring med strukturering af data optimering, eller har arbejdet med Microsoft Power BI. Men der er krav om at kandidater skal være nysgerrige og lærevillige i forhold til at understøtte Bankdata Business Intelligence forretningsproces, der er i en rivende udvikling.

Interesseret?
Hvis jobbet lyder interessant, så send din ansøgning via linket på denne side snarest muligt, vedhæft gerne dit CV, karakterer fra din gymnasiale eller erhvervsuddannelse samt andet der kunne være relevant for stillingen. Du kan også ringe til Risk Manager, Morten Høiberg Glückstadt på 28910234, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Søg stillingen

 

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 850 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.