Softwareudvikler studiejob til platform team

8600, Silkeborg

Vil du med på en rejse hvor vi arbejder på at lavere en stabil, udviklervenlig platform til Bankdatas kundehenvendte løsninger?

Vi leder efter en studiemedarbejder til vores platform team, der sikrer at vi har en skalerbar platform som mange andre udviklingsteam kan levere gode løsninger på. Vi arbejder efter DevOps principperne i Bankdata, så teamets målsætning er at enable self-service for andre udviklingsteams, så de har de rette værktøjer og kompetencer til at lave fede løsninger til vores kunder og udleve DevOps. Vi kigger gerne i både Devops Handbook og Googles Site Reliability Engineering erfaringer for at hente inspiration og viden.

Som studiemedarbejder bliver du en del af et Scrum team, og vi forventer at du kommer med masser af engagement og lyst til at lærer nyt.

Det er en fordel hvis du har:

  • God erfaring med micro services og container teknologi som f.eks. docker.
  • Erfaring med Git og lignende workflows.
  • Erfaring med Java, JavaScripts og lignende.
  • Erfaring med overvågningsværktøjer, f.eks. Prometheus.
  • Erfaring med end-to-end tracing tools.
  • Godt humør og lyst til at arbejde i et team.

Som person er det vigtigt at du trives med en omskiftelig hverdag og er ikke bange for hele tiden at kaste dig over nye opgaver. Du har let ved at lære nyt og kan hurtigt, og på egen hånd, sætte dig ind i nye teknologier. Du holder af at være en del af et team og arbejde tæt sammen med andre dygtige udviklere. Som studiemedarbejder betragter vi dig som team medlem på lige fod med andre, og den vigtigste egenskab for succes, er efter vores erfaring at du kommer med masser af engagement og lyst til at lære.

Dit daglige arbejde vil forgå på Bankdatas kontor i Silkeborg.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Product Owner Nikolas Bram på: 79 24 25 82 eller nbm@bankdata.dk.  Ansøgninger vurderes løbende.


Søg stillingen

 

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.