Studentermedhjælper søges til offensiv sikkerhed

8600, Silkeborg

Hvis du brænder for udførsel og implementering af kontroller og politikker; så er det bare synd, for det er ikke det der er på programmet. Her skal vi helt ned i implementeringsdetaljerne og udførsel af praktisk it-sikkerhed. Vi søger én studentermedhjælper, der har lysten og evnerne til at bryde ind i banksystemer.
Du vil blive en del af et lille pentester team, der løbende foretager sikkerhedstest af Bankdatas systemer, både interne og eksterne.

Din primære arbejdsplads vi være på vores kontor i Silkeborg, men med mulighed for at arbejde remote når opgaverne tillader det.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

  • Identificere sikkerhedshuller i kritisk infrastruktur. Ja, det er så sjovt, som det lyder
  • Automatisere identifikation af overstående – når vi finder huller, er det vigtigt at identifikation af disse automatiseres, så det nemmere kan foretages på tværs af systemer
  • Manuel web-pentest gennem Burp Suite

Hvem er du?

Som del i vores it-sikkerhedstest afdeling, søger vi følgende kompetencer:

  • Kendskab til lingo omkring it-sikkerhed – det er bare lidt nemmere hvis vi kan snakke sammen.
  • Kreativitet er et must. It-sikkerhed er slet ikke så svært, det handler bare om at finde frem til, hvad applikationer er i stand til – ikke hvad de er bygget til. Det er her din kreativitet kommer ind.
  • Basale færdigheder indenfor scripting i enten Powershell eller Python (Perl går også, men vi vil selvfølgelig komme med en vis mængde prestigetab, og det kan forekomme at du spiser frokost alene -spøg til side)
  • Solidt kendskab til sarkasme, da 73% af kommunikation formidles på denne måde

Hvorfor søger vi en studentermedhjælper til it-sikkerhedsjob uden at kræve praktiske it-sikkerheds færdigheder? Fordi det er et indgangsjob, og du er studerende. Det er ikke dit job at vide alting, det er dit job at være engageret og parat til at lære; det er vores job at sikre, at du bliver klædt godt på til opgaverne og lære en masse i processen!

Af særlig interesse er dog studerende fra følgende uddannelser:

  • Professionsbachelor i it-sikkerhed
  • Diplomuddannelsen i it-sikkerhed
  • Master i it-sikkerhed ved it-vest
  • Datalogi

Hvorfor Bankdata

Bankdata er en af landets største it-arbejdspladser med omtrent 850 ansatte. Virksomheden er ejet af otte pengeinstitutter. Bankdata leverer IT-løsninger til den finansielle sektor, som med andre ord betyder, at størstedelen af de IT-løsninger som et af de otte pengeinstitutterne har behov for leveres af Bankdata. Her er nogen af de ting som Bankdata gør anderledes:

  • Indstillingen til it-sikkerhed. Den største hovedpine ved at arbejde med it-sikkerhed, er den modstand man kan møde fra ens kollegaer; ”Det er jo bare en masser ekstra arbejde uden features”.
    I Bankdata arbejder vi med kritisk infrastruktur, og det er derfor aldrig nødvendigt at overtale folk til, hvorfor sikkerhedstiltag er værdiskabende – dine kommende kollegaer er altid og imødekommende overfor sikkerhedsopgaver.
  • Vi kender vejen til en glad & tilfreds medarbejder! Vores kantine ligger på top tre i landet ifølge Kantineprisen 2022.

Ansøgningsfrist

Ansøgninger vurderes løbende.

Ansøgning og kontakt

For yderligere information om stillingen, kontakt Red Team Lead, Daniel Milo Farkner, på +45 7924 2948.

Du ansøger ved at sende din ansøgning og CV via linket nedenfor 


Søg stillingen


Yderligere informationer

For at lære mere om vores virksomhed og livet i Bankdata, kan du besøge vores hjemmeside på www.bankdata.com og følge os på LinkedIn.

 

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 850 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.