Tekniker til serviceminded facility-afdeling

7000, Fredericia

Vil du have et alsidigt job, hvor du tager dig af både små og store tekniske opgaver? Og synes du, det er fedt at have en bred kontaktflade i en stilling, hvor du virkelig gør en forskel i dine kollegers arbejdsdag?  

Så grib chancen for at blive tekniker i en afdeling, hvor du får godt kollegaskab, masser af brugerkontakt og mulighed for at påvirke din dagligdag.

Her får du virkelig mulighed for at præge dine egne arbejdsgange og opgaver. Og vi lytter gerne til dine input, hvis du har nye idéer til, hvordan vi kan gøre tingene smartere,” fortæller facility manager Henrik Boje Heissel.   

Alsidige tekniske opgaver – både drift, ad-hoc og projekter

I det daglige udfører du tekniske serviceopgaver på vores 3 lokationer: Fredericia, Silkeborg og Aarhus, hvor Fredericia vil være dit primære arbejdssted.

Dine opgaver kommer til at fordele sig mellem almindelig, planlagt og tilbagevendende drift og ad hoc-opgaver fra vores brugere – og så indimellem lidt større projekter.

Generelt spænder dine opgaver bredt – du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • adgangskontrolsystemet
  • CTS-anlæg
  • ventilations- og køleanlæg
  • belysningsanlæg
  • AIA- og ABA-anlæg
  • installationer til arbejdspladser.

Det er ikke ligefrem barnemad at holde gang i alle systemerne – derfor forventer vi heller ikke, at du er selvkørende fra dag 1, men sikrer, at du bliver sat rigtig godt ind i tingene.

”Vi er en serviceafdeling, der virkelig sørger for, at alle vores kollegers hverdag bare spiller – og selvom vi har en god base af opgaver, er vores hverdag dejlig uforudsigelig, så det er vigtigt, at vi er klar til at sadle om,” siger Henrik videre.

Et tæt og serviceminded team

Vi byder dig indenfor i Facility Management, hvor du bliver en del af teamet Bygning og Drift, som består af 3 teknikere og 1 teamleder. Det er os, der sørger for, at tingene fungerer i dagligdagen i hele Bankdata, og vi nyder at servicere vores mange kolleger, så de kan koncentrere sig om at udføre deres arbejde.

 

Selvom vi har forskellige roller, er vi altid klar på at hjælpe hinanden. Vi kan nemlig rigtig godt lide at arbejde sammen og mødes derfor altid og koordinerer ugens opgaver i fællesskab,” siger teamleder Søren Blicher Madsen.

 

Elteknisk baggrund og erfaring med større anlæg

Med din sans for service møder du folk med en åbenhed og imødekommenhed, så du altid husker, at vi er her for brugerne. Samtidig har du høj fokus på kvalitet, så du er med til at sikre, at teknikken kører så gnidningsfrit som muligt. Desuden trives du godt med balancen mellem driftsopgaver og nytænkende udviklingsopgaver.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en elteknisk baggrund
  • har erfaring fra lignende stilling, hvor du har arbejdet med tekniske anlæg i en virksomhed
  • har kørekort til kategori B
  • kan fremvise en ren straffeattest.

Er det dig, vi står og mangler?

Så ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning – gerne snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og håber, du kan starte den 1. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte facility manager Henrik Boje Heissel på telefon 5215 9167 eller e-mail hhl@bankdata.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Søg stillingen

 

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 850 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.