Forretningskonsulent til Support funktion – nyuddannet eller erfaren

  • Har du lyst til solide udfordringer inden for kapitalmarkedet, og vil du opnå unikke kompetencer som bindeled mellem forretning og IT?
  • Vil du være med til at bygge fremtidens kapitalmarkedsplatform i et internationalt og dynamisk miljø med mange interessenter?
  • Og vil du arbejde helt tæt sammen med forretningen inden for et område med stor bevågenhed?

Så er det måske dig, vi søger til vores kapitalmarkedsteam i Fredericia. Her får du gode udviklingsmuligheder og kommer til at indgå i et stærkt fællesskab med mange videbegærlige kolleger.

Kapitalmarkedsprojektet har været i gang de seneste 3 år, hvor vi har udviklet og implementeret de første produkter i systemet, og er nu i gang med de næste produkter, som forventes lanceret i løbet af 2019. Systemet inkluderer hele værdikæden indenfor kapitalmarkedsområdet med forholdsvis mange brugere og med høj kompleksitet. Nu har du chancen for at blive en del af programmet, og skaber fremtidens kapitalmarkedsløsninger for vores medlemsbanker.

Vi søger en topmotiveret kollega til at support og vedligehold af den implementerede løsning, såvel som den videre udvikling af løsningen. Du vil i samarbejde med eksisterende teams, opbygge specialkompetencer, som kommer yderligere i spil, når kommende produkter implementeres. Vi søger naturligvis for den rette uddannelse, som sikrer, at du kan yde professionel support

Understøt forretningen og opbyg stærke kompetencer
Konkret indebærer jobbet, at du i tæt samarbejde med dine kollegaer supporterer og vejleder kunderne ved blandt andet at:

  • Supportere kapitalmarkeds specialister i bankerne på tværs af værdikæden fra dealere i Front Office, over Back Office til Risiko og Regnskab
  • Beskrive fejl og teste kommende løsninger i tæt samarbejde med vores leverandør - Murex
  • Blive vores kunders professionelle sparringspartner og få bred erfaring indenfor kapitalmarkedsområdet
  • Deltage i videreudvikling af løsningen via implementering af produkter og forretningsprocesser

Solidt oplæringsprogram
Du vil gennemgå et grundigt oplæringsforløb, samtidig med at du får sidemandsoplæring af en dygtig og erfaren kollega, der sikrer, at du bliver klædt godt på. Du må samtidig forvente at deltage i træning og oplærings ophold hos vores franske leverandør i Paris. På den måde udvikler du de helt rigtige kompetencer til at løse opgaverne og får en unik viden.

En del af en stor organisation
Vi er omkring 100 kollegaer, som over de kommende år arbejder intensivt på programmet, der skal etablere fremtidens kapitalmarkedsløsning. Du bliver en del af afdelingen Kapitalmarked Operations, der består af 16 engagerede kollegaer, heraf 8 i Operation & Support teamet, der skal drive og supportere kapitalmarkedsløsningen.

Serviceminded og samarbejdsstærk
For at lykkes har du evnerne og lysten til at arbejde med support, og du synes om at samarbejde med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Du har modet til at navigere i en ret kompleks organisation, og:

  • Du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende stilling
  • Du har en videregående uddannelse inden for økonomi, finansiering eller matematik – f.eks. cand.oecon., cand.merc.fin./fir./fib., cand.scient.oecon. eller lignende. 
  • Du har forståelse for kapitalmarkedsprodukter og gerne Murex
  • Du har stor IT-interesse og flair for IT (Du skal forvente at arbejde meget med IT, da vi er en IT-organisation)
  • Du kommunikerer fejlfrit på dansk og engelsk.
  • Du er hurtig til at tilegne dig ny viden, du er udadvendt og glæder dig til at komme i gang.

Vil du vide mere eller søge jobbet?
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte ansættende leder, Claus Elholm Udengaard, på CEU@bankdata.dk eller tlf. 79241986. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest 25. august. Vi behandler ansøgningerne og holder samtaler løbende

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen