Delivery Manager til unikt program hos Bankdata

Vil du være en del af et af Danmarks største programmer på kapitalmarkedet?

Du kommer helt tæt på vores kapitalmarkedsprogram, som skaber fremtidens kapitalmarkedsløsninger til bankerne. Her opbygges det fremtidige system-setup omkring vores nye kapitalmarkedsplatform MX.3 fra Murex, som udgør en vital løsning for vores kunder. Dette er derfor din mulighed for at løfte din karriere til helt nye højder og få unik erfaring i et internationalt program samt en hverdag i spændingsfeltet mellem IT og forretning.

Velkommen til Bankdata
Hos Bankdata bliver du en del af en videnstung organisation og en moderne IT-virksomhed, som er overgå-et til en agil udviklingsmodel. Her er transparens i opgaverne, og du kommer ind i et yderst aktivt miljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt såvel som personligt.

Driv programmet i mål  
Som Junior Delivery Manager bliver din primære opgave at hjælpe vores erfarne Delivery Manageres med at drive kapitalmarkedsprogrammet i mål. Det indebærer, at du bliver en del af vores Program Integration team (PIT team), og varetager opgaver som at planlægge events, lave opfølgning på fremdrift, rapportere status på vores forskellige leverancer mm. således vi sikrer, at vi når vores kvalitetsmål og vores deadlines.

”Det bliver ikke mere komplekst, og derfor heller ikke mere spændende. Kompleksiteten i projektet er total, så du kan være sikker på at blive udfordret rent fagligt. Men du bliver omgivet af yderst kompetente kol-leger samt repræsentanter fra vores medlemsbanker og leverandører fra mange forskellige kulturer”, fortæller ansættende leder Kent Lauenborg.

Bliv en del af vores Kapitalmarkedsprogram
I alt er vi ca. 90 ansatte på projektet fordelt på 2/3 i Danmark og resten i Frankrig, Serbien og resten af ver-den. Du vil have arbejdsplads i Fredericia, hvor du tilknyttes programmets PIT team. Teamet består af 9 kompetente kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer som har det overordnede ansvar for vores kapitalmarkedsprogram og dets resultater.

Engageret profil med en spirende projektlederinteresse efterspørges

  • Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund inden for den finansielle verden eller en akade-misk baggrund som f.eks. Cand.IT eller Cand.oecon., Cand Merc – gerne kombineret med mindre projektleder erfaring
  • Det er en klar fordel, hvis du har kapitalmarkedsviden.
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med agile processer og har kendskab til Scrum-metoden.
  • Du behersker dansk og engelsk ubesværet i skrift og tale.

”På det her niveau kræver det ild i øjnene. Du kommer med en dynamik, der engagerer dine kolleger i pro-grammet til at levere solide resultater og en struktur, der smitter af på dine omgivelser. Og så skal du vir-kelig være proaktiv og have lysten til at være med til at føre programmet ind i fremtiden”, slutter Kent.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Kent Lauenborg på 2924 6992 eller kel@bankdata.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag og senest d. 30. september 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen