Proceskonsulent til continuous improvement og digitalisering

Vil du udvikle din karriere hos en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser inden for agilitet og procesoptimering?

Har du ambitionerne, så giver vi dig her muligheden for at få en høj læringskurve og ansvar for at afdække og løfte processer, der gør en forskel i dine kollegers hverdag – og udvikler din viden og dine kompetenceområder. Arbejdssted Fredericia/Silkeborg.

”Vi er stærke inden for agile metoder og kultur, og du vil få nogle af de bedste proceskonsulenter at sparre med, så du virkelig får udviklet din værktøjskasse,” fortæller afdelingsleder i Metode & Effektivisering Simon Klein.

Træd ind i Metode & Effektivisering
Her er vi 8 kolleger og 2 studiemedhjælpere fordelt på agile coaches og proceskonsulenter, som sammen har ansvaret for Bankdatas overordnede metodeapparat, herunder vores agile arbejdsmetoder.

Det vil sige, at vi står for at drive og forbedre de tværgående processer i Bankdata og sikre størst mulig effektivitet i og omkring de agile udviklingsmetoder. Vi sørger dermed for at få processerne defineret og implementeret, og vi har sat endnu mere turbo på forbedring gennem continuous improvement.

Sammen har vi det mål at gøre Bankdata til en mere effektiv, datadrevet og lærende organisation.

”Vi har et rigtig højt ekspertiseniveau. Her er virkelig viden at hente hos ambitiøse kolleger. Og så har vi en stor ærekærhed om at lave kvalitetsforbedringer og produkter til og i tæt samarbejde med forretningen,” forklarer Simon.

Forbedrede processer skaber kvalitet
Du får, sammen med de andre proceskonsulenter, til opgave at hjælpe Bankdata med at afdække, dokumentere og forbedre de centrale og tværgående processer. Det er vigtigt, at du har både lysten og evnen til at indgå i et tæt samarbejde med forretningen, hvor dialogen foregår i øjenhøjde. Du er sulten på læring og forståelsen for forretningens udfordring, så dit arbejde skaber mest mulig værdi.

Lige nu har vi et stort fokus på continuous improvement, der skal sikre, at vores procesapparat er dataunderstøttet, så vi kan tage bevidste valg og evaluere på effekten af forbedringstiltag.

Desuden vil en vigtig del af dit arbejde omhandle, at vi i endnu højere grad arbejder med digitalisering og automatisering af processer. På den måde er du med til at frigive tid hos dine kolleger, så de kan skabe endnu mere kvalitet.

Derudover vil du:

  • deltage som ekspert på opgaver inden for proceskortlægning og dokumentation
  • skabe nærhed og synlighed i de forskellige forretningsområder
  • skabe et fælles road map sammen med dine kolleger omkring implementering af continuous improvement
  • deltage aktivt i udrulningen og implementeringen af continuous improvement og et forbedret faktagrundlag.

Du kan lære en masse
Du vil på sigt kunne få et øget ansvar inden for implementering og modning af processer og være med helt i front på at skabe nye, spændende metoder til at øge effektivitet, automatisering og analyse. Du kan se frem til en stejl læringskurve, hvor vi ikke er bange for at give ansvar. Desuden vil du få et tæt samarbejde med procesejere og proceskonsulenter, så du virkelig kommer ind og får arbejdet med din værktøjskasse.

”Hos Bankdata er der mange muligheder og stor mobilitet. Det er lysten, der driver værket. Fx vil du også kunne komme tæt på kernen af Bankdatas agile metoder og implementeringen af DevOps,” fortæller Simon.

Erfaring med procesarbejde og ønsket om at lære

  • Du har en relevant kandidatuddannelse, evt. inden for IT, kommunikation, økonomi
  • Du har minimum 3 års erfaring inden for procesarbejde og IT – gerne fra konsulentbranchen eller en intern forretningsudviklingsfunktion.
  • Du er vant til at arbejde med mange interne og eksterne interessenter i en organisation, hvor dit arbejde har stor bevågenhed.
  • Du finder det spændende at præsentere og ”fronte” workshops med procesarbejde.
  • Du evner analyse og finder dataarbejde og rapportering interessant.
  • Har du er faring inden for den finansielle sektor, er det en fordel.


”Du er ambitiøs, og det, der driver dig, er at vise forbedringer – sammen med teamet. Og så skal du kunne forstå de enkelte områders behov og sætte din teoretiske viden i deres kontekst,” slutter Simon.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Simon Klein på 60 60 81 81.

Ansøgningsfrist er d. 23. august, og du kan forvente at høre fra os senest d. 7. september.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen