IT security consultant til nyoprettet stilling – Fredericia

Er du hjemme i Active Directory eller Omada, og vil du have en nyoprettet stilling med afgørende betydning for vores brugerforvaltning? Og har du lyst til en rolle i et professionelt team med god balance mellem arbejde og fritid?

Spil en nøglerolle med stor betydning for forretningen
Dine konkrete arbejdsopgaver fordeler sig primært på følgende områder:

  • Omada Identity Suite: Omada-implementering samt efterfølgende videreforvaltning af løsningen. Desuden bidrager du til at forme den nye løsning og udarbejde dokumentation, vejledninger og instrukser.
  • Active Directory (AD): Sparring og rådgivning ift. projekter, der skal integrere med Active Directory. Ydermere er du ansvarlig for at opbygge og sikre hensigtsmæssig anvendelse af vores Active Directory. Herunder også at opbygge og sikre korrekt brug af delegeringsmodeller, AD-trust, roller og GPO’er.
  • Daglig forvaltning: Identity management i en lang række systemer, herunder brugeroprettelser, -ændringer og -sletninger og sikring af korrekte autorisationer.
  • Arbejde med kontroller: Vurdering af behovet for nye kontroller og udførelse af eksisterende.
  • Sikkerhedskonfiguration af Microsoft Azure og Office 365 cloud services.

Bliv konsulent i Bankdata – et fællesskab fyldt med humor og faglighed   
Du træder ind i Bankdatas afdeling Sikkerhed & Brugeradministration, der består af 2 teams på i alt 10 personer. Du bliver en del af IT-sikkerhedsforvaltningsteamet på 4 kolleger. Her lægger vi stor vægt på sparring og åben dialog, og vi tror på, at et behageligt arbejdsmiljø giver kvalitetsresultater i sidste ende. Vi ved, at hårdt og fokuseret arbejde går hånd i hånd med gode grin og plads til sjov. Desuden nyder vi gode, fleksible arbejdstider, der sikrer, at arbejde og fritid altid går op i en højere enhed.

Flere indgange til samme stilling

  • Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle – ikke nødvendigvis i en sikkerhedsafdeling eller fra den finansielle branche, men i en funktion, hvor du har varetaget brugerforvaltning og implementeret løsninger.
  • Vi forestiller os også, at du enten har erfaring med Active Directory-administration og måske endda erfaring med Omada Identity Suite. Men det kan også være den anden vej rundt, så du har god erfaring med Omada og knap så meget erfaring med Active Directory-administration.
  • Fælles for stillingen gælder, at du er vant til forvaltning, og at du har erfaring med identity management, gerne i mange forskellige systemer.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover har du lyst til at arbejde med daglig brugerforvaltning.

Som person har du gode samarbejdsevner, og da vi er et godt kollegialt team, håber vi, at du også har enten god eller dårlig humor.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karsten Brinkmann på +45 53 63 26 64. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen