Studentermedhjælper til Bankdatas afdeling for Metode & Effektivisering

Kunne du tænke dig at være med til at planlægge og deltage i tiltag som gør vores organisation mere skarp i forhold til metoder og processer?

Her tilbyder vi muligheden for et studiejob, hvor du får en vigtig rolle i at understøtte og varetage opgaver i Metode & Effektivisering.

Velkommen til Metode & Effektivisering
Vi er en god blanding af proceskonsulenter og agile coaches, der i et samspil arbejder for at sikre øget værdiskabelse og forbedret performance i Bankdata gennem at arbejde organisatorisk med mindset, processer og værktøjer. Vores kerne produkter er Bankdatas procesportal, proceskortlægning, forandringsledelse og agile arbejdsmetoder og agile coaching for teams og ledelse.

Vi er et ambitiøst team på 8 kolleger, som står klar til at tage godt imod dig. Vi er som team fordelt på 2 lokationer, Fredericia og Silkeborg, og vi har stort fokus på tæt sparring og samarbejde på tværs af lokationer. Du kan vælge mellem arbejdssted i Fredericia eller Silkeborg.

Dine opgaver
Som vores nye studentermedhjælper får du et spændende indblik i de agile arbejdsmetoder og processer som funktion og faglighed. Samtidig får du mulighed for at få noget praktisk erfaring koblet på dit teoretiske fundament fra studiet. Alt efter dine styrker og interesser vil du få en hel del ad hoc-opgaver og kommer bl.a. til at:

  • Deltage i at planlægge og gennemføre Operational Excellence Days
  • Deltage i at planlægge andre events som f.eks. scrummaster konferencer og agilt lederforum
  • Hjælpe med teamets postkasse
  • Hjælpe med procesportalen, proceskortlægning og proceskonfirmering
  • Hjælpe med kursusafholdelse (forberedelse af undervisningsmateriale, lokaler, forplejning, deltagerlister etc.)
  • Hjælpe med surveys, analyse af resultater og rapportering

Ser du en fremtid som proceskonsulent, forandringsleder eller agile coach?
Du er enten i gang med sidste del af en relevant bachelor eller i starten af din kandidat. Det vigtigste er, at du brænder for IT, proces eller agile arbejdsmetoder. Du skal også være fortrolig med at formulere dig på engelsk.

Derudover ser vi gerne, at du interesserer dig for ét eller flere af følgende emner:

  • forandringsledelse
  • implementering
  • organisation
  • digitalisering

Du er god til at samarbejde og gør en dyd ud af at levere god service. Du skal være nysgerrig, for der sker en masse, og du har gåpåmod og tør byde ind på opgaver og lære nyt i en afvekslende arbejdsdag. Som studerende har du mulighed for at komme tættere på Bankdata og prøve din faglighed af under udfordrende og trygge rammer. I Bankdata sætter vi pris på samspil med studerende og vil gerne skabe relationer med potentielle fremtidige kolleger, allerede mens du studerer.

Som studiejobber vil du blive aflønnet på timebasis.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Annica Berggreen +45 22331397
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.'

Søg stillingen