Studentermedhjælper til Contract Management, Bankdata Fredericia

Er du studerende – cand. merc. jur eller lignende – og på udkig efter relevant erhvervserfaring, så har du nu mulighed for at yde et vigtigt bidrag i forbindelse med vores løbende indkøb af softwarelicenser og IT-løsninger. Du får mulighed for at spille en rolle i et professionelt og humoristisk team, der agerer med de største IT-vendors på markedet. Lyder det spændende, så søg stillingen som studentermedhjælper i Bankdata.

I Bankdata benytter vi den nyeste teknologi til at udvikle og enable innovative IT-løsninger til vores medlemsbanker – i en branche, der vokser hurtigt og er under konstant forandring. Du får frihed til at afprøve dine gode idéer i tæt samarbejde med et stærkt team af erfarne kolleger, der glæder sig til at dele viden og erfaring med dig.

Dine konkrete arbejdsopgaver bliver at:

  • Hjælpe med håndtering og oprydning i Bankdatas kontraktdatabase
  • Arkivering og opfølgning på kontrakter
  • Bistå med praktiske opgaver i forbindelse med forhandling og indgåelse af kontrakter
  • Excel analyser ifm. identifikation af besparelsespotentialer 

Du kommer til at bistå med understøttelsen af forretningen i forbindelse med forhandling og tilkøb af nye IT-løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegerne i afdelingen og vil få relationer bredt i Bankdata.

Bliv en del af et fællesskab fyldt med humor og faglighed   
Du træder ind i Bankdatas afdeling Compliance, Jura og Leverandørstyring, der består af fire kolleger. Vi lægger stor vægt på sparring og åben dialog i teamet, og vi tror på, at et behageligt arbejdsmiljø giver kvalitetsresultater i sidste ende. Vi ved, at hårdt og fokuseret arbejde går hånd i hånd med gode grin og plads til sjov. Afdelingen har base i Fredericia.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at:

  • Du studerer på en lang videregående uddannelse
  • Du kan f.eks. være cand. merc. jur. studerende på 1. år eller HA jur på 3. år
  • Du færdes hjemmevant i Microsoft Office og du er en dygtig bruger af Excel
  • Du arbejder problemfrit på engelsk og dansk både på skrift og i tale

Som person er du hurtig til at tilegne dig nyt stof og skabe overblik i en sag. Du har gode samarbejdsevner og du formår samtidig at arbejde selvstændig, struktureret og analytisk. Da finanssektoren er et bredt og komplekst felt, forventer vi at du har en god forretningsforståelse.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Christiansen på +45 23207226. Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link – ansøgninger behandles løbende. Forventet tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bankdata er ejet af 9 pengeinstitutter og er med sine godt 700 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata på www.bankdata.dk

Søg stillingen