Virksomhedskultur

I Bankdata lægger vi vægt på engagement og åbenhed. Det smitter af på den måde, vi arbejder, hvor frihed under ansvar er en del af vores arbejdsfilosofi.

Vi lægger vægt på fleksibilitet, forandringsparathed og tryghed i arbejdssituationen. Vi er en rummelig arbejdsplads med plads til mange forskellige typer mennesker og med mange karriereveje.

Medarbejderudvikling
Medarbejderudvikling og -uddannelse er en stærk og væsentlig del af vores virksomhedskultur. Vi afholder MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) hvert år, hvor der bl.a. tages stilling til uddannelse og udvikling af kompetencer. Vi har medarbejdere på kurser hver eneste dag og udvikler og afholder selv mange interne uddannelser.

Talentudvikling
Vi plejer vores talenter – hvad enten det er spirende ledere eller dygtige specialister. Udviklingen kan f.eks. ske ved, at vi tilbyder talenterne et års specialforløb sammen med andre talenter.

Karrieremuligheder

Der er gode karrieremuligheder i Bankdata – både i retning af at udvikle lederkompetencer og specialviden. Hvert andet år laver vi en MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU), hvor vi tager pulsen på Bankdata for hele tiden at forbedre os.

Stor loyalitet
Vores medarbejdere er meget loyale. Vi har en af branchens højeste ancienniteter på omkring 13 år på trods af en stor tilvækst af nye medarbejdere de seneste år. Gennemsnitsalderen hos Bankdata er 47 år.

Vi er en uformel arbejdsplads i den forstand, at tonen er fri og imødekommende, og der er plads til sjov og humør. Vores holdning er, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

 

Virksomhedskultur

Hvem er vi?

BD

Bankdata blev stiftet i 1966 og er i dag en af de største danske finans it-virksomheder.

Læs om hvem vi er

Bankdatas historie

den hvide kop

Det hele begyndte torsdag den 16. juni 1966, en general forsamling og fire ansatte.

Læs mere om Bankdatas historie

Værdier

Vores værdier afspejler den mentalitet, arbejdsmoral og kultur, der findes på Bankdata

Læs mere om værdierne