Bankdata CIO gæster podcasten Tech fra Toppen

Går gamle, geniale systemer og reguleringen af den finansielle sektor hånd i hånd? Det, og meget mere giver Bankdatas CIO, Morten Gade Christensen sit perspektiv på i Computerworlds podcast Tech fra toppen.

Morten besøgte for nylig Computerworld, til en snak om gamle geniale systemer og reguleringer i sektoren, som udfordrer mulighederne hos fintechs. Snakken affødte afsnit 24 i podcastserien Tech fra toppen.

Genialt håndværk
Den finansielle sektor har i mange år været frontløber på digitaliseringsfronten – det på trods af, at kernefunktionaliteterne for Bankdats banker udvikles med systemer som er mere end 50 år gamle:

”Vi har funktionaliteter, som er mere end 50 år gamle, og som stadig fungerer fantastisk i dag. Det er genialt håndværk! ” siger Morten.

Fintechs spiser ikke banker – endnu
På trods af det gode ry mener Morten dog, at digitaliseringen af sektoren lakker bagud på grund af de mange compliancekrav og stramninger af lovgivningen, som besværliggør samarbejdet med de mange nye fintech startups.

Har du lyst til at høre mere?
Find podcasten og lyt med her: https://www.spreaker.com/user/10382561/ep-24-morten-gade-cio-bankdata