Højt på listen over attraktive it-arbejdspladser

Bankdata er netop kåret som 15. bedste it-employer brand blandt de 50 største it-virksomheder i Danmark.

 ”Vi klarer os allerbedst i kategorierne ’Balance mellem arbejde og fritid’ og ’Vil anbefale virksomheden’, hvor vi ligger på hhv. 4. og 5. pladsen”, siger Annette Ernst Lüdeking, afdelingsleder for kommunikation i Bankdata og tilføjer:

 ”Vi er oppe imod nogle af sværvægterne inden for branchen, bl.a. Microsoft, IBM, Systematic og Danske Bank, så vi er ret godt tilfredse”.

 Om imagemålingen

 Det er it-mediet Version 2, der står bag IT Company Rank, som er en analyse af 50 udvalgte it-virksomheders image i forhold til, hvor gode forudsætninger de har for at tiltrække it-medarbejdere.

Virksomhederne bliver vurderet på kendskab, attraktivitet og fire grundlæggende karrierekarakteristika. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1300 it-professionelle og er gennemført i september og oktober 2017.