Vi bygger fremtidens digitale bank

Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.

Tobias Rasmussen, Simon Mikkelsen, Simone Quach Hougaard, Morten Tanggaard Nielsen, Martin Christian Brodersen Bank Data Aarhus 10

Vi leverer digital konkurrencekraft til otte danske pengeinstitutter, som både er vores ejere og kunder. Vi bygger, monitorerer og forbedrer deres digitale produkter, så brugerflader, tilgængelighed og responstid er i international topklasse. 

Vores løsninger er en integreret del af danskernes hverdag, bankernes forretning og samfundets sikkerhed – det er bare de færreste, der ved det. Men hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger vores løsninger hver dag. De logger ind på vores platform én million gange i døgnet og sender 86 millioner transaktioner igennem de kernesystemer, som vi har bygget. 

Vi griner meget på kontoret, men tager vores arbejde ekstremt seriøst. Nogle vil kalde vores løsninger for samfundskritiske. For os er det fast arbejde. Finansiel infrastruktur har politikernes bevågenhed, er under konstante angreb fra cyberkriminelle, og vores kunders omdømme går i rødt, hvis vores systemer går i sort. Derfor er vores business ikke for alle. Vi og vores kunder kan ikke leve med halvhjertede præstationer –  vi stræber altid mod kun at levere det bedste software til markedet. 

Hvad bygger Bankdata?

Om Bankdata Collage 1

900 kollegaer. Én stærk fællesskabsfølelse

I Bankdata er fællesskabet i centrum. Fællesskabet i det enkelte team. Fællesskabet med kollegerne. Fællesskabet med de otte pengeinstitutter, som via Bankdata bygger finansiel IT.

Vi er mange på holdet men arbejder alle i mindre, specialiserede teams efter agile principper. Der er stor efterspørgsel på vores løsninger, så vi prioriterer skarpt og tror på, at ambitiøse medarbejdere med bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre – på jobbet og derhjemme.

Brian Herping, Kim Trend Nissen, Jens Peter Kongerslev,  Karsten Kristiansen, Bankdata Silkeborg Juni 2023 24

Hvordan er det at arbejde i Bankdata?

 

Historien om Bankdata

Det hele begyndte torsdag 16. juni 1966 kl. 10.00. Her begyndte fire medarbejdere og firmaets første direktør, Arne Birkholm, i små lokaler i Fynsgade i Fredericia. Deres mission var at lave smartere bogføring for medlemsbankerne: Et hurtigt overstået projekt – troede de.