Developer Experience Engineer – Accellerer flow og produktivitet for 600 Developers

Brænder du for at optimere frameworks og tooling, som gør at produktteams sikkert og effektivt kan skabe software? Er du all-in på Developer Portals og paved path to production og kan du omsætte det til virkelighed? Har du mod på skabe en outstanding Developer Experience i samarbejde med et kompetent platform team?

Lokation: Fredericia eller alternativt Silkeborg/Århus

Developer Experience Engineer – Accellerer flow og produktivitet for 600 Developers

Så er det måske dig, vi søger til vores Platforme & Udviklingsværktøjsområde. Her får du mulighed for at yde indflydelse bredt i organisationen med din viden og indgå i et stærkt fællesskab med mange dygtige kolleger. Samtidig får du naturligvis mulighed for at udbygge dine kompetencer yderligere.


Central i en stor teknologi-organisation og med stort formål og impact

Du bliver en del af teamet ’Java og SPA DevX’, som understøtter Bankdatas ca. 600 udviklere med effektive, stabile og compliant frameworks og tools, der gør dem i stand til at være produktive hver dag! Teamet har et stort fokus på at standardisere og levere self-service, der gør det nemt for udviklere i Bankdatas produktteams at gå fra idé til produktion på kort tid. Vi stræber efter at skærme teams for kompleksitet og cognitive load fra infrastruktur og bygger golden paths, så udviklingshastighed og værdiskabelse til kunderne kan øges markant.

Du vil få 5 stærke teamkolleger, samt Product Owner, Domæne arkitekt og leder. Teamet er primært baseret i Fredericia, men hvis geografien passer bedre i forhold til vores kontor i Silkeborg og Aarhus , finder vi ud af det

 

Meget mere end blot udvikling

Din hverdag kommer til at bestå af:

  • udvikling, scripting, konfiguration (CaC) af frameworks, tooling og Developer Portals, samt sikre stabil og effektiv drift
  • dialog om behov med udviklerne i produktteams, så du kan designe, udvikle og forbedre udvikleroplevelsen (DevX) for dem
  • modernisering af legacy frameworks og tooling, så tech stack konstant løftes
  • eksperimentere med internal Developer Portals og inner-sourcing som metoder til forbedring af udvikleroplevelse og -produktivitet
  • at være med til at skabe den elegante balance, hvor vi er compliant uden at der opstår friktion
  • support til udviklere i forbindelse med deres brug af teamets produkter. Vi prioriterer at levere stærk support, og ansvaret går på skift, så vi sikrer at alle har bred indsigt, og at vi løfter som ét hold.
  • kommunikation med product owners og kolleger i huset, så vi får bygget de bedste løsninger, der dækker deres behov

 

Hvis du kommer med energien og lysten til at lære, så sørger vi for et solidt oplæringsprogram

Du vil gennemgå et grundigt oplæringsforløb, hvor vi prioriterer sidemandsoplæring af dygtige og erfarne kolleger. På den måde udvikler du de helt rigtige kompetencer til at løse opgaverne og får en unik viden og relation til dine team kolleger. Er du allerede erfaren inden for domænet, så har du muligheden for at tage ansvar straks og bringe dine erfaringer i spil og herved påvirke teamets leverancer til en stor udviklingsorganisation.

 

Du udvikler dig, mens du udvikler fremtidens Developer Experience

”Jeg ved, at vi lever af brainpower, og derfor holder jeg oftere udviklingssamtaler, end man måske ellers ville gøre. Nogle bliver seniorudviklere, leads eller domæneaktitekter – så mulighederne er mange,” siger Senior Manager Thomas Højmark Grønbæk.


I teamet er alle inputs velkomne, fordi det er vigtigt, at vi udvikler de helt rigtige løsninger, når de skal bruges af op til 600 udviklere. Derfor går vi meget op i at have dybdegående diskussioner undervejs. Vores mantra er ”you build it, you run it”. Og så prioriterer vi det sociale højt i teamet, fx team events og fejring af teamets og Bankdatas achievements

 

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet datalog, cand.it., softwareingeniør, datamatiker el.lign. og gerne 3+ års erfaring
  • har erfaring med at programmere eller scripte i et high-level programmeringssprog (eks. Java eller Python) samt konfiguration og automatisering af udviklingsværktøjer, infrastruktur CI/CD og GitOps
  • har teknologisk forståelse og gerne erfaring med cloud infrastruktur, automatisering, monitorering, developer tooling og Paved Paths/Golden Paths
  • har erfaring med support og dokumentation og har god praksis på områder som arkitektur, test og kvalitetssikring
  • evner at drive agendaer der kræver planlægning og kommunikation med andre interessenter
  • har et stærk drive for læring og et ”learn it all” mindset
     

Vil du vide mere eller søge jobbet?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Thomas Højmark Grønbæk på 2244 4118 eller tgr@bankdata.dk eller Product Owner Peter Trojel på ptr@bankdata.dk eller tlf. 2835 5717. Vi holder samtaler løbende, så søg allerede nu.



Vi ser frem til at høre fra dig.
 

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.


Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.