Manager for udviklingsteam med ansvar for arkiv- og signeringsløsninger

Har du de tekniske- og ledelsesmæssige værktøjer til at sørge for dit teams eksekvering og trivsel? Vil du stå i spidsen for et effektivt udviklingsteam i en organisation med fokus på fællesskab, fleksibilitet og faglig udvikling?

Lokation: Fredericia

Manager for udviklingsteam med ansvar for arkiv- og signeringsløsninger

Så har du chancen for at blive Manager i Bankdata og være leder for et team med ansvaret for arkivløsninger og digitale signeringer. 

Motiverende og faglig leder for udviklingsteam

Vi søger en Manager til teamet Signing and Archive Services som kan sætte retning, opsætte mål og følge op. Det er et team, som både består af medarbejdere med mange års erfaring i Bankdata og nye medarbejdere. Det er et mix, som giver høj faglighed, god balance og energi. Som leder skal du sikre, at de fortsat leverer effektive løsninger, udvikler deres faglige kompetencer og trives socialt.

Teamets primære fokus er på at levere løsninger, som er kendetegnet ved god, solid drift som sikrer vi kan efterkomme kundernes behov for gode arkiv- og signeringsløsninger.
Desuden er der fokus på at minimere omkostningerne og på at flytte løsningerne ud af de gamle platforme.  

Teamet er f.eks. i gang med at skifte platformen til digital signering, og skal i gang med en større revurdering af fremtiden for arkivløsninger.

Vi arbejder efter DevOps principperne i Bankdata og med produkter, der hele tiden skal være tilgængeligt for vores kunder og svare hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du kender og har erfaring med at arbejde med DevOps, så du ved, hvad der skal til for at sikre effektive løsninger, der altid er tilgængelige.

Holdet du bliver en del af

Udover at blive en ansvarlig for dit eget team, bliver du som Manager i team Signing and Archive Service en del af et management team med 5 managers og en area lead i Digital Workplace and Documents. Det er et lederteam, hvor der er rig mulighed for at sparre med hinanden og sammen finde de bedste løsninger på de udfordringer, vi støder på.

Bankdata er et stort udviklingshus med mange muligheder, så når du skaber resultater og arbejder med din egen udvikling, så får du mulighed for at udvikle dig i jobbet og få nye udfordringer i Bankdata hvis du ønsker det.

Hvad kommer du til at lave

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • At have indsigt i teamets opgaver og udfordringer og bidrage med dit faglige input.
  • Kommunikere vores strategi og planer på tværs af interessenter på Bankdata og hos vores medlemsbanker.
  • Sætte retning for udviklingsteams og hjælpe dem med at lykkes på kort- og lang bane.
  • Sikre, at Product Owner og teamet får udarbejdet en strategi for arkivløsninger og efterfølgende sikre at den bliver eksekveret
  • Gennemføre medarbejdersamtaler og følge op, så du er tæt på dit teams trivsel
  • Løbende opfølgning på kundeleverancer og lovede leverancer i Bankdatas strategi.
  • Sikre, at teamet får arbejdet struktureret med continuous improvement samt sikre, at der bliver eksekveret.
  • Optimering af forvaltningen af teamets løsninger, så der bliver mere tid til udvikling

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er teknisk interesseret og har god forståelse for, hvordan man udvikler og skaber succesfulde agile software teams. Det er vigtigt, at du både kan lede den agile-, personale- og tekniske dagsorden for dine teams, og at du er tæt på dine medarbejdere. Du skal være stærk kommunikativt og være tæt på nøgle-interessenter omkring dine teams, så du formår at skabe de rette rammer for dine folk.

Konkret forventer vi, at du:

  • Har erfaring med at lede og udvikle succesfulde agile software teams
  • Er godt inde i moderne softwareudvikling og har succesfuld erfaring med DevOps principper.
  • Er stærk kommunikativt og kan formidle svære komplekse problemstillinger, så alle kan forstå dem.
  • Formår at inspirere og motivere både udviklingsteams og forretningsinteressenter.
  • Kan sætte og ikke mindst opnå ambitiøse mål.
  • Brænder for at tiltrække, lede og udvikle dygtige medarbejder og få dem til at lykkes i stærke teams.
  • Ved hvordan man laver moderne datadrevet produktudvikling

Praktik
Spørgsmål kan rettes til ansættende chef Morten Lauridsen, VP for Digital Workplace and Documents på 29248962 & mnl@bankdata.dk.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!