Passioneret senior developer til udvikling af webplatform

Hvordan udvikler vi den mest robuste og effektive webplatform, så det er vores kunders finansielle hjemmesider, der topper søgeresultaterne, og giver brugerne de bedste økonomiske indsigter og guides? Har du ideer til det – har vi måske et job til dig.

Lokation: Silkeborg

Passioneret senior developer til udvikling af webplatform

Vi er et ungt team, der har ansvaret for at modne og drifte vores egenudviklede hjemmesideplatform med frontend i Next.js, redaktørmiljø som headless CMS og en solid understøttelse af bl.a. Azure Cloud og Enterprise Kubernetes (OpenShift). Vi udvikler også selv løsninger ovenpå og har ansvaret for en række komplette hjemmesider.  

Vi er et DevOps team og har end-to-end ejerskab for vores løsninger. Vores arbejdsopgaver spænder bredt og omfatter alt fra applikations- og API-udvikling, platformsarkitektur og refinement af behov i samarbejde med teamets Product Owner og Arkitekt. 


Din rolle 
Som senior software developer er du med til at sætte retningen og modne teamet og platformen, ligesom du også løser de daglige udviklingsopgaver på backloggen. 

Dine primære opgaver bliver: 
 

  • Udvikle en robust og effektiv open web platform  
  • Drive DevOps-agendaen og sikre at teamet har et stærkt kvalitets- og monitoreringssetup 
  • Sætte visionen for vores teknologistak, så vi hele tiden følger med udviklingen og de muligheder der byder sig.  


Hvem er du? 
Du er en passioneret og erfaren software developer, som er vant til at drive en tech-agenda og se forbedringspotentiale. Du følger med i de seneste udviklingstrends og kan være med til at opkvalificere mindre erfarne udviklere. Du sætter en ære i, at teamet leverer kvalitet og high-performance løsninger. You know what great looks like – og kan lære andre at mestre det.  


Derfor forestiller vi os, at du har: 
 

  • +5 års erhvervserfaring 
  • Erfaring med javascript-frameworks (f.eks. React, Next.js) og API-udvikling 
  • Kendskab til CMS (f.eks. Umbraco), Docker, Public Cloud, CDN 
  • En lang IT–uddannelse som softwareingeniør, datalog e.l. 

​​​​​​​​​​​​​​

Få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen 
Dit primære arbejdssted vil være vores kontor i Silkeborg, som ligger helt rigtigt i forhold til motorvej og myldretrafik. Der er også mulighed for at arbejde enkelte dage hjemmefra eller fra vores kontorer i Århus/Fredericia. I Bankdata lægger vi stor vægt på, at medarbejdere kan få hverdagen til at hænge sammen.  
 

Gode muligheder for faglig udvikling 
Du får et skræddersyet onboarding-program og en fast buddy i de første måneder. Du får rig mulighed for kontinuerligt at styrke din faglighed gennem sparring med andre ligesindede it-specialister, med samme passion for god software som dig. 
 

Ring eller skriv til os 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende Manager Line Nielsen på 7924 2421 eller [email protected]. Eller Product Owner Nikolaj Nystrup Lauridsen på tlf. 7924 1788 eller [email protected]

Vi vil løbende invitere kandidater til samtale. 

​​​​​​​Vi glæder os til at høre fra dig.  

 

Velkommen til Bankdata

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.