Senior Software Developer – tag styring på vores transition til microservices

Vil du være med til at drive en spændende transition i et stærkt team – hvor dit og vores arbejde i den grad gør en forskel ude i bankerne? Og hvor du kommer helt tæt på et område, som der er et stort og virkelig også stigende fokus på?

Lokation: Fredericia

Senior Software Developer – tag styring på vores transition til microservices

”Hvis du har modet og nysgerrigheden til at gå nye veje sammen med os og virkelig sætte dit præg på, hvordan vores arbejde skal bygges op i fremtiden, så er det dig, vi leder efter,” siger Philipp Seefeldt, Senior Manager. 

Team MiFID – et solidt team med et fælles mål

I Fredericia bliver du en del af Team MiFID, som er 6 erfarne kolleger, der sammen arbejder med myndighedsindberetning, transparens og information om det finansielle marked ud fra lovgivningsmæssige regulativer fra EU. Vi er 1 PO og 1 forretningskonsulent, som sammen arbejder med den forretnings- og strategimæssige del af opgaverne, som de 4 Software Developers udvikler ud fra.

Teamet står i en transition fra mainframe til microservices, så vi kan fremtidssikre vores løsninger og produkter til den stadig stigende efterspørgsel fra bankerne.

”Vi har et supersolidt team med en høj faglighed, som arbejder godt sammen og kender hinanden til bunds – og så har vi et klart, fælles mål og forståelse af, hvor stor en forskel vi gør for vores medlemsbanker,” fortsætter Philipp.

Du driver vores it-arkitektur sikkert igennem en transition

Din allerførste opgave bliver at sætte dig ind i og analysere eksisterende kodebase og få et overblik over, hvordan vores løsninger er bygget op. Det er en klar forudsætning for, at du kan tage ansvar for it-arkitekturen i teamet og aktivt sørge for, at vi lander godt i de nye platforme.

Samtidig spiller du en central rolle i transitionen fra mainframe til microservices, og her kommer du til at indgå i et netværk i Bankdata, som er ansvarlig for transitionen.

Derudover kommer du bl.a. til at:

  • forvalte teamets softwareløsninger
  • opbygge og videreudvikle teamets agile processer sammen med teamet og teamleder
  • designe nye løsninger og udvikle/programmere ny kode
  • videreudvikle på teamets DevOps og DevEx
  • samarbejde tæt i teamet og med bankerne om at designe løsninger til indrapportering og handelsgennemsigtighed under MiFID/MiFIR-lovgivning
  • facilitere video- og fysiske møder med pengeinstitutterne samt Scrum-events i teamet.

“Vi vil gerne hen imod, at alle har en end-to-end-rolle og både udvikler og efterfølgende drifter de løsninger, de arbejder på. Det giver forhåbentlig en større ansvarsfølelse og friheden til at tænke ud af boksen,” uddyber Philipp.

Bliv Technical Coach på sigt

Med en central og tværgående rolle i teamet og et tæt samarbejde med vores banker, kommer du hurtigt til at opbygge solid viden og dyb indsigt i Bankdata. Derfor vil det også være et naturligt skridt, at du på sigt bliver Technical Coach og dermed en teknisk spydspids på området.

Og hvis du ikke allerede har senior-kasketten på, når du kommer, så er det selvfølgelig målsætningen, at du får det.

Udviklererfaring og interesse for det finansielle marked

Med en interesse i og nysgerrighed for kapitalmarkedet, formår du at se det store billede og forstå, hvordan vores arbejde gør en forskel for bankerne. Du er desuden motiveret for at træde nye veje og i den sammenhæng at bidrage til teamets udvikling.

Og så trives du med at begå dig blandt mange forskellige slags mennesker, både når det kommer til det personlige og professionelle aspekt.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har en relevant uddannelse, fx som datalog, datamatiker eller softwareingeniør
  • har nogle års erfaring med system- og softwareudvikling
  • har en interesse og evne til at se det forretningsmæssige perspektiv
  • trives i en rolle, hvor dagene sjældent er ens, og hvor der kan være spidsbelastningsperioder.

Som udgangspunkt er det her en seniorstilling – men hvis du kommer med den helt rette interesse i og tilgang til vores fagområde og arbejdsmetoder, så er vi åbne over for lige netop dig også.

Interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.  

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Philipp Seefeldt, Senior Manager, på +45 50 45 92 80.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.


Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.