Softwareudvikler – elsker du backend-udvikling, og har du flair og interesse indenfor IT-sikkerhed?

Snakker du flydende JWT og brænder du for at lave simple og elegante softwareløsninger?

Lokation: Silkeborg

Softwareudvikler – elsker du backend-udvikling, og har du flair og interesse indenfor IT-sikkerhed?

Vi leder lige nu efter en erfaren softwareudvikler, som vil være med til at implementere fremtidens løsninger indenfor tokenbaseret sikkerhed.

Som udvikler arbejder du sammen med teamet om at designe, udvikle, implementere samt drifte nye og eksisterende løsninger inden for identitets- og autentifikationsområdet.

Langt størstedelen af din tid vil derfor gå med at udvikle og implementere løsninger med fokus på dette område.

”Teamet arbejder med de nyeste teknologier, som påvirker en stor del af den finansielle sektor. De er proaktive platforms engineers, som sætter en ære i at lave løsninger med lav friktion og høj kvalitet” fortæller Senior Director, Tom Ingeman Nielsen

 

Sæt dit præg på komplekse løsninger

Stillingen er en unik mulighed for at operere på et højt fagligt niveau, og du vil være med til at påvirke retningen for applikationssikkerhed i Bankdata. Du får mulighed for at udbrede nuværende koncept, samtidig med at du sætter dit præg på vores løsninger.

Desuden håber vi, at du kan tage dit fag til helt nye højder ved at bringe din viden i spil inden for en lang række teknologier og principper såsom:

  • Metoder: DevSecOps.
  • Standarder: Tokenbaseret sikkerhed, herunder OAuth2, OpenID Connect, JWT-tokens.
  • PaaS: Kubernetes i form af Openshift.
  • Test: Unittest, integrationstest og loadtest.
  • Sprog: Java, Groovy, JavaScript, Golang.
  • Byg og deploy: Jenkins, Git, Artifactory, Helm.
  • Overvågning: Grafana, Prometheus, Splunk.
     

Et højt specialiseret team

Du bliver en del af Teamet Authentication (AuthN) i Silkeborg, som består af 9 kollegaer fordelt på 2 sub-teams. Du vil indgå på teamet, som er ansvarlig for vores identitets- og autentifikationsplatform, som er en central komponent, og netop denne vil du være ansvarlig for sammen med en række andre dygtige kollegaer.

Teamet er sammensat af 3 udviklere, hvoraf den ene også er Product Owner. Teamet arbejder på et højt fagligt/teknisk niveau.

Kulturen i teamet er åben og ærlig krydret med højt humør og en masse sarkasme.

 

Din personlige udviklingsbane

Det er i princippet kun dig selv, der sætter grænserne for din egen udvikling i Bankdata, og derfor kan mulighederne være mange.

Vi har fokus på det hele menneske, og investerer gerne i din udvikling, fx i form af efteruddannelse, kurser og e-læring.

 

Lidt om dig

Vi leder efter talent og personlighed, og i den her rolle er det vigtigt, at du har lyst til at nørde mere i dybden i forhold til almindelig applikationsudvikling. Med andre ord, området er komplekst, og det vil være en fordel at være motiveret af netop denne kompleksitet!

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en IT-faglig uddannelse, eks. er datalog, softwareingeniør eller lignende med erfaring fra en større virksomhed.
  • Har erfaring med objektorienteret programmering. Vi anvender hovedsageligt Java, men du kan også sagtens komme i betragtning, hvis du eks. har erfaring med .NET eller lignende objektorienterede sprog.
  • Taler og skriver både dansk og engelsk.

”eyJhbGciOiJIUzI1NiIsInR5cCI6IkpXVCJ9.eyJzdWIiOiJZb3UiLCJwYXNzaW9ucyI6IlNvZnR3YXJlIERldmVsb3BtZW50LCBJVCBzZWN1cml0eSJ9.wfcXIuEiejq2M-sH7Em0YAPvnUn1XuxHw0OH-t6KAtY” - fortæller Lead Developer, Nick

 

Er du nysgerrig på at høre mere?

Kontakt Senior Director Tom Ingeman Nielsen på 2641 5100 eller tin@bankdata.dk for yderligere information.

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.
 

Vi ser frem til at høre fra dig

 

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er ejet af otte pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde i Bankdata.