Softwareudvikler – sæt retningen for specialiserede løsninger i finanssektoren

Kunne du tænke dig at blive en del af et helt fantastisk team med gode kolleger, der altid har hinandens ryg? Og har du lyst til at udvikle dig i en stilling, hvor du kan blive klog på finanssektoren og kapitalmarkedsområdet?

Lokation: Fredericia

Softwareudvikler – sæt retningen for specialiserede løsninger i finanssektoren

Så grib chancen for at blive en del af Team Settlement – her får du masser af udfordringer, mulighed for at udforske teknologier og chancen for løbende at specialisere dig som udvikler.

 

Velkommen til Team Settlement

Du kan se frem til at blive en del af et agilt team bestående af 5 softwareudviklere, 1 forretningskonsulent, 1 Product Owner og 1 manager. Sammen laver vi specialiserede løsninger til afvikling af værdipapirer, og derfor har vi et meget tæt samarbejde med banker og brugere, samt et godt kendskab til kapitalmarkedsområdet.

Vi arbejder efter Scrum-principper, og vores processer er lige så stærke som vores sammenhold. Her er vi nemlig en god blanding af både lidt og meget erfarne kolleger, der altid er klar til at dele viden med hinanden.

 

Teamet har en åben og humoristisk dialog i deres samarbejde. Så hvis du kan lide et godt grin, er jeg sikker på, du passer lige ind,” fortæller senior manager Inge W. Licht.

 

Du udvikler nye løsninger på tværs af platforme

Som udvikler i Team Settlement kommer du til at arbejde på flere platforme, når du udvikler og igangsætter nye spændende løsninger og fejlretter på de eksisterende. I en hverdag, hvor du arbejder i sprints, vil du sammen med resten af teamet definere opgaver, udvikle løsninger, lave reviews og præsentere løsninger for vores kunder.

Helt konkret kan du se frem til at:

  • løse userstories fra backloggen
  • løse opgaver på frontend i Angular (CSS)
  • løse opgaver på Platform 2.0 backend (Java, Springboot)
  • være aktiv på dit teams Scrum-events
  • byde ind med arkitektonisk viden (fx Domain-Driven Design)
  • opbygge kendskab til Cobol på mainframe
  • indgå i det daglige arbejde med service og support af banker og brugere.

 

En rolle med plads til udvikling

Vi sørger selvfølgelig for, at du kommer godt fra start. Og hvis du ikke kender til kapitalmarkeder – og det forventer vi ikke, at du gør – så skal vi nok sørge for, du kommer til det.

Hvis du ikke allerede er det, så kan du på sigt blive Senior Software Developer – og samtidig er vi selvfølgelig klar til at investere i dig og din læring, så du vil få masser af muligheder for at udforske forskellige karriereveje og specialiseringer.

 

Nysgerrig softwareudvikler med et par års erfaring

Du er reflekterende og har lyst til at lære og udvikle dig. Og så er du en holdspiller med godt humør, der ikke er bange for at udfordre – men samtidig forstår du at være involverende og ved, hvordan man sparrer med kunder og kolleger omkring produkter og løsninger.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • en IT-faglig uddannelse, fx som softwareingeniør, en professionsbachelor i softwareudvikling eller lignende
  • 3-5 års erhvervserfaring med objektorienteret softwareudvikling – helst i Java
  • erfaring med Angular, Spring og JPA eller lignende
  • viden om DevOps, Domain-Driven Design og Clean Code.

Derudover er det selvfølgelig et plus, hvis du allerede kender til kapitalmarkedsområdet.

 

Er du vores nye softwareudvikler?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte senior manager – Securities & Custody Inge W. Licht+45 2727 1121 eller iwl@bankdata.dk.

 

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 900 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.