Så grib chancen for at blive en del af Team Corporate Solutions – her får du masser af udfordringer, mulighed for at udforske teknologier og chancen for løbende at specialisere dig som udvikler.
Velkommen til Team Corporate Solutions
Du kan se frem til at blive en del af et agilt team bestående af 2 softwareudviklere, 2 forretningskonsulenter, 1 Product Owner samt 1 manager. Sammen laver vi specialiserede løsninger, der blandt andet giver vores erhvervskunder overblik over deres økonomi og likviditet. Ligeledes har vi ansvaret for vores Trade Finance, som er et produkt, hvor erhvervskunderne kan håndtere remburser (eksport og import) og garantier.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores team og agilitet. Og der er en god blanding af både lidt og meget erfarne kolleger, der altid er klar til at dele viden med hinanden.
”Du bliver en del af et nystartet ”cross-functional” team med alle de muligheder, det giver inden for fremtidens teknologier. Du vil opleve, at vi går ind for fleksibilitet, og at humor er en vigtig del af hverdagen. Og du får derfor meget stor indflydelse på processer og høj autonomi, ligesom du er med til at skabe en endnu bedre kultur,” fortæller manager Benjamin Højrup.
Du udvikler nye løsninger
Som udvikler kommer du til at arbejde på de nyeste platforme, når du udvikler, igangsætter og vedligeholder nye spændende løsninger. I en hverdag hvor du arbejder i sprints, vil du sammen med resten af teamet definere opgaver, udvikle løsninger, lave reviews og præsentere løsninger for vores kunder.
Helt konkret kan du se frem til at:
- tage ansvar for opgaver på sprintboardet og aktivt deltage i løsningen af alle teamets opgaver
- tage ansvar for opgaver ifm. vores Trade Finance-setup, herunder patching af servere plus dialog med vores eksterne leverandør
- samarbejde omkring arkitekturen af vores løsninger
- løse opgaver på Platform 2.0 backend (Spring Boot, Kubernetes)
- arbejde i retning af cloudbaserede løsninger
- videreudvikle vores likviditetsoverblik
- arbejde med Linux-servere og Apigee
- arbejde med drift og fejlsøgning i vores Trade Finance-system, hvor vi har et samarbejde med en udenlandsk leverandør.
En rolle med plads til udvikling
Vi sørger selvfølgelig for, at du kommer godt fra start, bl.a. med et skræddersyet, personligt onboarding-program og en fast ”buddy”, som tager godt hånd om din indflyvning til teamet. Derudover kan du på sigt blive Senior Software Developer – og samtidig er vi selvfølgelig klar til at investere i dig og din læring, så du vil få masser af muligheder for at udforske forskellige karriereveje og specialiseringer.
Nysgerrig softwareudvikler med et par års erfaring
Du er velovervejet og har lyst til at lære og udvikle dig. Og så er du en holdspiller med godt humør, der ikke er bange for at udfordre – men samtidig forstår du at være involverende og ved, hvordan man sparrer med kunder og kolleger omkring produkter og løsninger.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- kendskab til REST og API
- en IT-faglig uddannelse, fx som softwareingeniør, datalog, en professionsbachelor i softwareudvikling eller lignende
- interesse for teknik og teknologier.
I teamet benytter vi bl.a. disse værktøjer/metoder, og har du kendskab til noget af dette, er det en fordel. Ellers lærer vi dig det:
- Agilt teamwork med Scrum som metode
- MQ
- MSSQL
- Java
- Git
- Postman
- IntelliJ/Visual Studio Code
- Linux
- Apigee
- Spring Boot
Er du vores nye softwareudvikler?
Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager, Corporate Solutions, Benjamin Højrup på +45 2735 5635 eller mail ban@bankdata.dk.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.