Stærk leder for agile softwareteams med ansvar for DevOps og transition til cloud

Har du de ledelsesmæssige værktøjer til at sørge for dine teams’ optimale udvikling og trivsel? Vil du stå i spidsen for to effektive udviklingsteams i en organisation med fokus på fællesskab, fleksibilitet og faglig udvikling?

Lokation: Silkeborg

Stærk leder for agile softwareteams med ansvar for DevOps og transition til cloud

Så har du chancen for at blive leder i Bankdata og være med til at bygge fremtidens digitale indberetning til myndighederne.

Motiverende leder for to udviklingsteams, der leverer dataprodukter af høj kvalitet

Vi søger en ny Senior Manager i området Økonomi & Risiko, der arbejder med indberetning og ledelsesrapportering af medlemsbankernes data. Vi arbejder med en ny indberetningsplatform, som skal dække vores 8 medlemsbankers ambitioner om at lave effektiv indberetning og rapportering.

Vi står midt i en teknisk transition fra en on-premise MS SQL platform til Azure Cloud, hvor vi gerne vil anvende Domain Driven Design til vores data modellering. Vi praktiserer, så vidt det er muligt, produkt teams, der har et end-to-end ejerskab over deres indberetninger.

Som leder får du personaleansvaret for to udviklingsteams med end-to-end ansvaret pengeinstitutternes indberetning. Det betyder, at du har ansvaret for, at dine teams udvikler gode værdiskabende løsninger af høj kvalitet, uden at gå på kompromis med driften. Samtidig sikrer du, at de udvikler deres faglige kompetencer og trives socialt.

Holdet du bliver en del af

Udover at stå i spidsen for dine egne teams, bliver du også en af 5 ledere i lederteamet for Økonomi & Risiko. Det betyder, at du med dine lederkollegaer forstår at samarbejde og løfte områdets strategi i flok. Det er et lederteam, hvor der er rig mulighed for at sparre med hinanden og sammen finde de bedste løsninger på de udfordringer, vi støder på.

Vi arbejder efter DevOps principperne i Bankdata og med et produkt, der hele tiden skal være tilgængeligt for vores kunder og svare hurtigt, når der indberettes. Desuden er det vigtigt, at du kender til og har erfaring med at arbejde med datamodellering, så du ved, hvad der skal til for at sikre gode datastrukturer.

Hvad kommer du til at lave?

  • Lede og udvikle to high-performing teams, i en udfordrende og teknisk kompleks kontekst.
  • Hjælpe med at sikre, at vi lykkes med vores ambitiøse strategi for én fælles indberetningsplatform over de kommende år.
  • Samarbejde om at definere og drive den strategiske dagsorden for platformen på tværs af områdets 7 udviklingsteams.
  • Kommunikere vores strategi og planer på tværs af interessenter på Bankdata og hos vores medlemsbanker.
  • Sætte retning for udviklingsteams og hjælpe dem med at lykkes på kort- og lang bane.
  • Samarbejde med Product Owners og forretningsinteressenter om at skabe indsigt, prioritere og sikre det forventede outcome.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har god forståelse for, hvordan man udvikler og skaber succesfulde agile software teams. Det er vigtigt, at du både kan lede den agile-, personale- og leverancemæssige dagsorden for dit team, og at du er tæt på dine medarbejdere ved at deltage i arbejdet. Du skal være stærk kommunikativt og være tæt på nøgle-interessenter omkring dine teams, så du formår at skabe de rette rammer for dine folk.

Konkret forventer vi, at du:

  • Brænder for at tiltrække, lede og udvikle dygtige medarbejder og få dem til at samarbejde og udnytte hinandens styrker i stærke teams.
  • Har 3-5 års ledelseserfaring med stærke resultater
  • Erfaring fra- eller kendskab til finanssektoren, gerne specifikt indenfor indberetninger af bankernes data til myndighederne.
  • Er godt inde i moderne datadrevet produktudvikling og har succesfuld erfaring med DevOps principper.
  • Har erfaring og kendskab til datadrevet udvikling, gerne indenfor MS SQL.
  • Formår at inspirere og motivere både udviklingsteams samt forretningsinteressenter.
  • Kan sætte og ikke mindst opnå ambitiøse mål.

Praktik

Dine teams vil sidde i Silkeborg, men du vil fra tid til anden arbejde på tværs af Bankdatas kontorer i Silkeborg, Aarhus og Fredericia.
Spørgsmål kan rettes til Peter Bruun, Vice President i Økonomi & Risiko på pbn@bankdata.dk eller tlf. 26 43 65 32.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.


Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.