Studentermedhjælper – implementer de nyeste cloud-teknologier

Vil du have studiejobbet, hvor du får ægte indflydelse på cloud-samarbejdet i en kæmpe IT-organisation?

Lokation: Aarhus

Studentermedhjælper – implementer de nyeste cloud-teknologier

Vi er i fuld gang med vores cloud-rejse i Bankdata. Derfor udvider vi også teamet. Og vi vil gerne have dig med.

”Du kommer ikke bare til at sidde og lave rugbrødsarbejde. Du har følerne ude i hele organisationen, så vores cloud-løsninger favner Bankdatas behov,” siger Trine, som bliver din leder.

Læn dig op ad dygtige folk
I vores Cloud Center of Excellence sidder dine 4 seniorkolleger klar til at lære dig alle de forbudte trin. Det er os, der understøtter hele Bankdata med cloud, når der udvikles applikationer.

Vores domænearkitekt og vores 2 cloud engineers sidder i Fredericia, mens du får base i Aarhus sammen med Trine, som også er ny.  

Og det sociale går vi ikke ned på. Først og fremmest får du ”… kolleger, der vil dig. Og så har vi selvfølgelig både fredagsbarer og forskellige communities, du kan være en del af,” fortæller Trine.


Vores wingman – eller -woman?
Sammen med Trine og teamet kommer du til at hjælpe vores kolleger med at forstå fidusen ved cloud, og hvordan det fungerer. Du er med til at prikke til de rette kolleger og få sat ord på konkrete behov, så vi ikke bliver for opslugt af vores kode.

Fx er du med til at:

  • starte et community op på tværs af vores udviklerteams, så vi gennem dialog kan identificere, hvilke ønsker kollegerne har til cloud
  • hjælpe med at dokumentere vores arbejdsprocesser og gennemgå dokumentationer
  • sikre, at vores Confluence altid er up to date.

Vi forestiller os, at du er hos os 10-15 timer om ugen, men det aftaler vi nærmere, så det passer ind i dit skema.
 

Hvad så, når jeg er færdiguddannet?
… tænker du måske. Men vi investerer ikke i dig nu for at give slip på dig senere. Vi håber selvfølgelig på, at vi bliver så glade for hinanden, at du får en glorværdig karriere hos os.

En ting er i hvert fald sikkert. Hvis du byder ind, så har vi mulighederne.

 

En netværker, der evner det tekniske
Det der med skabe netværk på tværs af afdelinger. Det er lige dig. For du tænker hele vejen rundt og er nysgerrig, når det kommer til at få mennesker og IT-løsninger forenet.

Ellers tænker vi, at du:

  • er studerende på en IT-relevant uddannelse (enten i slutningen af din bachelor eller starten af din kandidat)
  • synes, at cloud er det fedeste
  • har prøvet at have fingrene i det tekniske (selvom du ikke skal kode som det primære her).
     

Skal vi tage dig til skyerne?
Så send dit CV med 10 linjer om, hvorfor det her er dit ønskestudiejob – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.

Har du spørgsmål til jobbet? Tag endelig fat i Trine på 2069 4459 eller tvg@bankdata.dk.
 

Vi kan ikke vente med at høre fra dig!

 

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er ejet af otte pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde i Bankdata.