”Vi lover dig, at du kommer til at lære en masse om HR-processer og -systemer og udvikle dine færdigheder. Og så sætter vi en ære i, at du bliver del af vores team” fortæller Kristina Blach Nielsen, Director, HR.
Bliv en del af et fagligt stærkt HR-team
Du indgår i vores HR-team på 8, der arbejder ud fra Bankdatas udviklingshuse i Fredericia, Silkeborg og Aarhus. Dit primære arbejdssted vil være i Fredericia. Ud over teamlederen består teamet af en HR-assistent, 2 HR-konsulenter, 3 HR Business Partners og en studentermedhjælper.
Sammen dækker HR teamet hele HR-paletten, og vi understøtter hele organisationen med solide værktøjer og processer – og så arbejder vi agilt og data-drevet, med plads til godt humør og højt tempo.
”Hos Bankdata er HR stærkt forankret i organisationen, så vi har mulighed for at gøre en forskel. Samtidig letter det den fælles problemløsning og udvikling, at vi arbejder agilt præcis som alle vores Software Development teams,” fortæller Kristina Blach Nielsen, Director, HR.
Omsæt teori til praksis
Som vores nye studentermedhjælper får du et spændende indblik i HR som funktion og faglighed, herunder HR i en agil kontekst med stor fokus på samarbejde. Samtidig får du mulighed for, at få praktisk erfaring koblet på dit teoretiske fundament fra studiet. Du vil få en hel del ad hoc-opgaver og kommer bl.a. til at:
- oprette og vedligeholde medarbejderdokumenter
- understøtte den administrative side af vores rekrutteringsprocesser
- varetage kursusadministration af både interne og eksterne kursusaktiviteter
- vedligeholde HR-stamdata, forretningsgange, politikker, processer og vores medarbejderhåndbog samt sikre korrekt data til analyser
- besvare henvendelser i HR-postkassen
”Alt efter dine styrker og interesser får du lov til at spille ind i vores forskellige processer og opgaver,” slutter Kristina.
Er du nysgerrig på en fremtid inden for HR?
Vi ser gerne at du studerer inden for et HR relevant felt, f.eks. cand.merc. HRM, ITKO, cand.merc. Strategy and Organization, cand.merc. Information Management eller lignende. Det vigtigste er, at du brænder for HR-fagligheden. Og interesserer dig for ét eller flere emner, så som F.eks.: Digitalisering / data insights, Rekruttering & Onboarding eller Personalejura.
Derudover ser vi gerne at du:
- er struktureret og mødestabil
- kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket i travl hverdag
- har en solid forståelse for Office pakken. (Excel, Word, PowerPoint og Outlook)
Det vigtigste er, at du er god til at samarbejde, og gør en dyd ud af at levere god service. Du skal være nysgerrig, for der sker en masse, og du har gåpåmod og tør byde ind på opgaver og lære nyt i en afvekslende arbejdsdag.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nicolai Møller Sidney på nsy@bankdata.dk eller Lotte Lindegaard på lli@bankdata.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg gerne allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine 900 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.