Webudvikler til Kirby Design System

Vil du være med på et team, hvor vi er teknologiske frontløbere inden for Fintech-branchen på design systemer og arbejder med at forbedre digitale oplevelser for bankerne?

Lokation: Aarhus

Webudvikler til Kirby Design System

Gør en forskel for millioner af brugere

Vi søger en talentfuld webudvikler til at deltage i udviklingen af vores Kirby Design System, et spændende open source-projekt, der er baseret på Angular. Designsystemet er inspireret af pioneren Brad Frosts tanker om Atomic Design, hvor designsystemet består af nedbrydelige atomer, der kan sammensættes til forskellige brugeroplevelser.

Som en del af vores team vil du være med til at udvikle et designsystem, der vil gøre en forskel for millioner af brugere og bidrage til at forme fremtidens digitale oplevelser indenfor fintech.

Kirby Design System er en vigtig brik i udviklingen af vores privat- og erhvervskundeløsninger hos Bankdatas banker, som bruges af 1,8 millioner kunder.

Som en del af vores team vil du have mulighed for at arbejde med et projekt, der har stor betydning for mange mennesker og virksomheder i Danmark, idet det danner grundstenene for de digitale oplevelser vores produkt-teams leverer.

Du kan læse mere om vores spændende projekt på
https://cookbook.kirby.design/#/home/intro.

 

Nysgerrig webudvikler med fokus på gode brugeroplevelser

Vi leder efter en person, der har erfaring med front-end teknologier som HTML, CSS og JavaScript. Du skal også have en stærk interesse i design og brugeroplevelse, og være bekendt med Atomic Design konceptet.
Du vil være en del af et team af dedikerede og erfarne udviklere, som alle brænder for at skabe innovative løsninger, der forbedrer digitale oplevelser for vores brugere.

Vi tror på, at vores succes afhænger af vores evne til ikke kun at levere brugervenlige komponenter, men også en god udvikleroplevelse, så komponenterne er nemme for udviklere og UX’ere at bruge til at skabe nye og innovative digitale oplevelser. Web Components, Accessibility og dokumentationsplatorme er eksempler på flere af de større opgaver vi skal have løst i den kommende tid.
Derfor søger vi en person, der er innovativ, og som kan bringe nye ideer og perspektiver til bordet på både god interaktionsdesign og udvikleroplevelse.

Du bliver en del af et team, med kompetente kolleger som indenfor design systemer også er anerkendt international som flagskibe for design-system. Du behøver derfor ikke at have mange års erfaring, for at være en succes i jobbet, men en attitude og evne til at lære vil være vigtig for at lykkes i jobbet.  

 

Bliv en del af Bankdata

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er kendetegnet af en god work/life balance, hvor alle kan trives og udvikle sig, og hvor du vil have mulighed for at lære og vokse. Dit daglige arbejde vil foregå på vores Aarhus kontor.

Hvis du er klar til at tage din karriere til det næste niveau og være med til at skabe noget stort, der vil gøre en forskel for millioner af mennesker, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.

 

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder André Valgren Steensen på 27 89 76 56 eller ads@bankdata.dk eller Product Owner Alex Zakrisson på: 26 24 48 98 eller aza@bankdata.dk.

Ansøgninger vurderes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.


Vi ser frem til at høre fra dig

 

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er ejet af otte pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde i Bankdata.