Bankdata er nu blandt landets mest eftertragtede arbejdspladser

En ny imagemåling fra Universum placerer Bankdata blandt de 15 mest attraktive IT-arbejdspladser i Danmark. Det er et spring på 19 pladser sammenlignet med sidste år.

10 MEM Universum 1

Hvert år måler analysevirksomheden Universum, hvilke virksomheder der er mest eftertragtede blandt softwareudviklere. Den seneste måling viser, at Bankdata er rykket fra en placering som nummer 34 til nu at være nummer 15. Målingen er baseret på mere end 700 interviews med IT-professionelle på landsplan.

Bankdata udvikler betalingsløsninger, rådgiversystemer og kundekanaler for otte danske pengeinstitutter, som ejer virksomheden – herunder Sydbank, Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Derfor har Bankdata hverken en salgsafdeling eller marketingfolk til at promovere sine produkter.

"Vores image bygger i høj grad på, hvad vores medarbejdere fortæller i deres sociale og professionelle netværk. Det er dem, der bærer vores image ud i verden, så vi er naturligvis meget glade for resultatet, som jo på mange måder afspejler, hvad vi står for internt," siger Senior Vice President for HR, Strategy & Communications, Mette Marie Buhl.

"Jeg oplever, at vi har et stærkt og trygt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, udfordrer vanetænkning og bringer nye perspektiver på problemstillinger, så hver løsning bliver så god som muligt. Vi løser samtidig nogle enormt komplekse problemer for vores kunder, hvilket tiltrækker talenter på tværs af anciennitet," tilføjer Mette Marie Buhl.

Bankdata blev etableret i 1966, hvor fire banker udlånte en medarbejder hver til et fælles projekt. I dag består softwarevirksomheden af 1.000 medarbejdere på kontorerne i Silkeborg, Aarhus og Fredericia.

Kontakt
Presseansvarlig i Bankdata
Jens Refsgaard
t: 29898486
e: [email protected]